SENSOMMERLÆKKERIER…

– Jep, der var fint besøg af “åens dronning”

– Jeg fik et pludseligt anfald af “Å-syge”, og så er det jo bare med at komme ud til noget strømvand. – En lækker sensommeraften dannede rammen om en klassisk tur med brændenælde- og mygstik, mudder op til knæene samt et par rullefald i den høje bevoksning… 🙂 – Lige så herligt som det plejer at være ved åen, og fiskene var også på plads…..

I dag valgte jeg favorit-UL’eren over dem alle, – den korte, toplækre og robuste Wildwing 5,6’er som har tumlet en endeløs række af flotte fisk  gennem de sidste seks sæsoner. Dermed er tilliden til dens formåen i top, hvilket kunne vise sig at blive vigtigt i denne å netop på denne årstid…. – Her er der nemlig trukket enkelte større laks og havørreder op, og skulle “uheldet” være ude,  er det jo rart at drible rundt med noget pålideligt værktøj…..

– Aftenens første fisk blev denne super lækre stalling på knapt 40 centimeter

De store drønnert-blankfisk så jeg ikke noget til i de par timer, jeg havde til rådighed. Men erstatningen faldt allerede efter ti kast, og den var af aller fineste karat. – Attack-spinneren blev lokkende ført ind under en stor grødeklat, og her stod en sulten stalling, som ikke lod godbidden passere!.  – Hugget faldt hårdt, men fighten var – som vanligt med stallingen – ikke specielt vild….

Den måtte finde sig i et løft fra vandet til et kort selvudløserskud, inden den da også lige blev undervandsblitzet ved genudsætningen. – Jamen altså – den art er sgu da for lækker! ♥

– En af mine tre absolutte favoritfisk (de to andre er i øvrigt Grundlingen og Havbarsen )

Fantastisk start! – Men for at en klassisk å-tur skal være klassisk, skal der jo bækørreder til, ikk’? 🙂

En halv time senere kom den første i form af en farverig fætter i midt-tyverne efterfulgt af endnu en i samme kaliber. Også disse to hapsede den lille 4,5 grams attack-spinner (fra ABU).

Jeg gik på et stræk som ikke just er overrendt, men som jeg kender ganske godt. – Foran mig lå nu et lige stykke, som jeg ved ofte holder fisk – her er nemlig ret dybt. – Så jeg skiftede til den dybt fiskende tungstensbelastede 6 gram Caviar-spinner fra Savage Gear- – Og den hylende gule agn havde knapt roteret halvanden gang, inden den blev overfaldet af en større fisk!. Denne gang var der seriøst gang i fighten…, for fisken var en solid og ret hidsig bækørred. Den blev dog snart tæmmet med hård hånd af den stabile wildwing-klinge, og kunne sikkert parkeres i nettet mens jeg fandt kameraet frem. – Yderst praktisk med et rummeligt og langt net! – Efter et par fotos kunne den flotte fisk returnere til sin standplads mellem de store vandranunkler 🙂

– Jeg bliver altid imponeret over bækørredens fantastiske farvespil (cirka 45 cm)

Her efter gik jeg egentligt bare en tur langs den lækre klarvandede å, – for jeg synes allerede at jeg – efter kun en times fiskeri – havde forstyrret åens skønheder nok. – Klassisk Å-fiskeri når det er allerbedst!

       

– Et fiskefyldt stræk oplyst af aftenens sidste solstråler

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s