
– Havde luret lidt på en bette sø, som med sin fine dybde og mange åkander lignede et paradis for den listige Suder. – Om der skulle være denne art i den dejlige sø, står fortsat hen i det uvisse. – Men der var såmænd ganske livligt alligevel – en god medesession med både travlhed og hygge….
– Jeg tyrede en bundmedestang ud med en stor fed regnorm i forhåbning om der også kunne være en vægtig ferskvandsål (mangler på UL-scorekortet), men den sprællende orm endte i stedet i gabet på denne drønnert:

Slank som en ål…. – Ikke noget at sige til, at den gerne ville have min proteinholdige orme-snack…..
Den majsagnede flådstang blev også aktiveret, og så kom der masser af opmærksomhed fra den lille søs indbyggere. -På den gyldne front blev det som nævnt ikke til suderen, men i stedet var der godt med liv i de smukke Rudskaller, – så der blev da drysset lidt gyldent glimmer over min lille tur:

Ellers stod der gråskalle ud over det hele. – De var yderst hugvillige, og en del af dem i ganske stabile størrelser – intenst og sjovt.
Tænker måske søen får et enkelt skud mere, – for jeg så en ret pæn “suder-sky” i overfladen, så mon ikke der gemmer sig et par enkelte?