VILD VILUGA

– Størenes sportsmodel: Et stk muskuløs, temperamentsfuld og vild Viluga

– Søndagens morgenfiskeri foregik med det tunge gear i endnu et forsøg på at finde Herning Fiskeparks svar på nålen i høstakken: Viluga’en. Den størart har jeg jagtet længe, men plejer at måtte “nøjes” med de store Hvide Stør og de smukke sorte Sibirere. – Og fangstmæssigt blev det – næsten – som det plejer….

– Jeg satsede lidt anderledes og droppede mine sædvanlige pellets: For at optimere chancerne havde jeg skåret nogle lunser af en afdanket Herning-regnbue, som gemte sig nederst i fryseren. – Angiveligt skulle Viluga’er være særligt glade for fiske-snacks…

– Mine regnbue-snacks skulle gerne ende i en kæft som denne….

– Efter en meget stille indledende time – det var åbenbart for tidligt at servere morgenmad for fossil-fisk – begyndte der at komme lidt små-napserier. – Og i femte forsøg tog jeg chancen og fik sat krogen!

Efter en usædvanlig fight hvor fisken gang på gang søgte ind i brinken lykkedes det at få den bakset i slyngen, – og det var da selvfølgeligt en af de to vanlige arter, – nemlig en fin Sibirisk.

– Med hiv og sving en ny PR. – Og en sibirer er jo altid flot 🙂

Med sine 131 cm var den længdemæssigt en tangering af denne herlige “sorte slyngel” fra Donslund: 35 KILOS “SOMMER”-FISK, men vægtmæssigt lå den med sine 12,6 kilo 300 gram over 🙂
Dermed var morgenen da skudt fint i gang med en ny PR.

Herefter var der stilstand, men da morgen blev til formiddag, var der lige pludseligt yderst crowded ved søerne. – Heinrich havde lavet en flot udsætning af 300! kilo bækørreder, og dem var der åbenbart mange som ville have deres andel i. – Det resulterede i at de ørredglade kom MEGET tæt på, så derfor fortrak jeg over i den gamle sø’s rolige hjørne. – Og her skulle mine regnbue-bidder ikke få lov til at ligge uberørte i mere end fem minutter. – Og da stangspidsen svagt bøjede for tredje gang, satte jeg ind med et modhug for fuld musik!

Der var tyngde i den anden ende, og derefter masser af liv. – En fuldstændig utæmmelig drønnert kørte – trods nærmest blokeret bremse – pænt meget rundt med mig! – Jeg blev nødt til at anråbe et par engelsktalende ørredfiskere, for at få dem til at stoppe med at tyre metal ud i størens fightbaner. – De lystrede og kom hurtigt til, for at overvære resten af den udmarvende fight 🙂

Finally løb “sportsvognen” tør for brændstof, og jeg kunne sikkert lande den: En smuk og massiv mix-fisk med træk af både Beluga og Hvid Stør lå nu på måtten, – jeg havde endeligt overvundet en af søens meget få Viluga’er 🙂 🙂 🙂

SÅ fedt!!!: Vidunderlig Viluga på 160 cm og 21,8 kilo. – Prægtigt dyr!!!

Dermed var et af årets store fiskemæssige mål i hus, og en pilsner-pause var både fortjent og tiltrængt. – Havde da godt nok hørt at Vilugaen skulle være den hårdest fightende art? – Og det var sgu æ’ løwn’….. To på land / 2 x PR = helt suveræn tur! 🙂


 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s