
– Nu er det jo ikke fordi at jeg ikke har luftet mine elskede delikatessepinde her i 2020, det har bare ikke lige været muligt at fremvise nogen fangster endnu…. – Sådan kan det gå, når man går efter nogle af de mere tricky arter og eksemplarer. – Men fanger man ikke fisk, så fanger man jo altid oplevelser og erfaringer…..
Her en update….:
Mål 1: Storaborrer i Gudenåen:
Havde et enkelt tungt hug på en Attackspinner. Flådfiskeriet med orm og skaller forblev resultatløst. Nyt forsøg gøres ved lejlighed, for der bør være en rimelig mulighed for et +40’er-eksemplar….
Mål 2: Helt i Vestjylland:
Med kun to timer, var det nok for kort tid jeg havde til rådighed. – Der kræves sikkert en del flere timers fiskeri for at samle erfaringer nok til at overliste denne sjældne og tricky art. – Jeg er dog ikke i tvivl om at det bliver via regnorm på små enkeltkroge, at jeg overlister mit første eksemplar af denne spændende ædelfisk. Nyt skud på Helten følger….

Mål 3: En god kystørred i det Sønderjyske:
Heldagstur med kollegerne Peter og Alex i området omkring Haderslev. – Et par rutinerede herrer ud i kystfiskeriet efter havørrederne, men trods meget ihærdig indsats hen over hele dagen, endte det kun med et par sete fisk og et “måske-hug” 😦
Der blev satset på yderkysterne i håbet om en seriøs sildeæder (vil sgu gerne overgå den 9-punds P.R. jeg har på alm. spinnegear – UL all the way!!!), men det spinkle håb lever stadig efter en feeed dag med drengene 🙂

Mål 4: Seriøs Tigerørred, Nordjylland:
Der var lagt lækre billeder op af store Tigerørreder fra Himmerland. – Jeg gav det et halvt skud (2 timer), men var ikke i kontakt med nogen brølende tiger, præcis lige som resten af de håbefulde fiskere ved søen. Æv – for jeg vil gerne lige have pyntet lidt på min UL tiger-P.R., som er lidt sølle… – Sæsonen for denne type udsætninger er dog langt fra ovre, sååååå…
Mål 5: Storaborrer (igen) i det Herninggensiske:
En spændende lokal – og uprøvet – sø fik et skud sammen med Kasper Strube. Havde hørt lidt rygter om seriøse striber, men de ville ikke på dagen have hverken skaller, regnorm eller metal. Søen er dog langt fra glemt….

2020-sæsonen kommer nok til at byde på masser af nullerter, da der sigtes efter “nål i høstak”-arter samt grove eksemplarer af arter som allerede er på UL-CV’et….. På arts-siden står den bl.a. på Pigvar, Bitterling, Elritse, Alm. Ulk, Hvilling og Multe…. mens der skal gøres noget ved UL-PR’en på Kystørred, Tigerørred, Brødding, Sej og Torsk.
– Så der er heldigvis masser af udfordringer til “de små”… 🙂 🙂