– Den nye sæson blev skudt i gang med en ultra kort tur med de kraftfulde stør som mål. – Der blev disket op med mildest talt elendige forhold, med masser af hidsige småbyger og en alt for kraftig vind som tæskede ind over Herning Fiskepark. Men nu havde jeg altså bare lige lyst til at tumle storfisk, og så må man jo acceptere de håbløse betingelser….

Når man som jeg ikke går den nemme vej med elektroniske selvfiskende metoder, men holder fast i størfiskeriets gamle dyder med øjnene på stangtoppene, er en heftig vind bare slet ikke optimalt. Stangtoppene dansede rundt i vindstødende, og gjorde det næsten umuligt at registrere eventuelle småkontakter.

Jeg fandt dog snart en løsning, da jeg fik omplaceret stængerne så de stod i medvind på langs af brinken, og det gav nogenlunde ro i stangtoppene, som jeg samtidig sænkede næsten helt ned i vandret position. – Og det gav mulighed for at jeg kunne registrere et forsigtigt træk i den venstre stangtop, og dermed sætte et snabt modhug ind! Fast fisk!

Fisken var en genstridig fætter der gav en overraskende lang fight, som også blev ret heftig da fisken valgte at bruge alle sine kræfter på helt kort distance, hvilket jeg ikke just er stor-fan af. Desuden leveredes også en række “slyngel”-tricks som ex. “rulle rundt”, “bore i brink”, og “spille død”… – Den fine sibirer kom dog sikkert på land og kunne måles til 128 cm med estimeret vægt på 11-12 kilo. – Rart at den ligge ville kigge forbi og giv mig varmen for en stund… 🙂

Den korte tur blev sluttet af med et par gode hug, hvor jeg desværre ikke fik sat krogen, så jeg måtte nøjes med den ene på land. Kort efter lukkede bildøren de sibiriske vejrforhold ude, mens den sibiriske fangst og den sidste kop kaffe udløste varme i kroppen og smil i fjæset. Fin 2020-start! 🙂 🙂 🙂