ÅENS FLOTTE FYRE

– Å-sæsonen blev rundet af med nogle fine maskuline bækørred-basser

– Der skulle lige siges sæson-farvel til lækre Grindsted Å. Derfor røg deli-stangen – den lille 5,3 fods – over skulderen, og jeg traskede nedstrøms, mens jeg nød den sydjyske naturperle. Og de hormonfyldte og småhysteriske han-bækørreder sørgede for at det blev et par yderst begivenhedsrige timer……..

Et par små flabede gutter overfaldt hurtigt den lille Attack-spinner, så allerede efter små 100 meters affiskning, havde jeg genudsat hele tre små og supersmukke sæt røde prikker. På et lige stræk huggede fisken på topbilledet, – en fyrig fyr som tæskede godt rundt i den friske strøm, og leverede en forrygende fight som sendte humøret helt i top. – Elsker bare åen her i oktober! 🙂

– Røde farver 1: Oktober ved åen – elsker det! (arkivfoto, ULFISK.com)
– Røde farver 2: Bækørred-finner i overfladen efter genudsætning

Herefter var det som om at der blev kørt lidt rundt med mig, – ja faktisk fik jeg trukket underbuksen helt op i nakken….: – To fine følgere vendte om lige inden hugget skulle falde, og da det skete for tredje gang med en RIGTIG stor territoriehævdende hanfisk (+60’er bækørred – jep – der røg den nye PR…), var det sgu nok!
– Kunne det virkeligt tænkes at den sikre 4,5 gram kobberspinner havde mistet sin magi for en stund? – Afløseren lå øverst i æsken: En lille str. 1 signalgul Vibrax med røde prikker på bladet, – nu skulle de flabede fyre sgu provokeres! – Og det lykkedes fint, da først en +40’er fejlhuggede efter et vildt angrebsraid fra modsatte brink, og derefter en endnu bedre fisk huggede kontant!… – Og blev siddende. – Sur i låget – det tror jeg da lige,! – og slet ikke tilfreds med at blive afbrudt i scorings-forberedelserne :-). Den fik i hver tilfælde brugt den godt fyldte å’s ekstra 10 centimeter vandstand bedst muligt. Men efter at den havde raset af, fik jeg den i nettet og kunne efter en respektfuld beundring snuppe et hurtigt selvudløserskud. Herefter var det farvel med tobak for en fin 2019-sæson….

– Denne flotte fyr sluttede på bedste vis å-sæsonen af 🙂 🙂 🙂

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s