
– Det var bare alt for længe siden jeg for alvor havde motioneret både fightarm og “dino”-fisk, så derfor blev der lige mast fire timer ind i weekend-kalenderen til noget seriøs “pulling”. – Lystfiskergårdens smukke stør-sø diskede op med en lækker vindstille efterårsdag og fint med liv under overfladen….
Jeg fik hyggesnakket lidt med en de lokale stør-kranere samt søejer Ole, men snakken blev afbrudt da en mindre stør huggede, og kort efter måtte en tur på land. – Der var liv, og optimismen boblede mens jeg opsatte “mine fælder” under den lune oktobersol.

Jeg havde hurtigt et par nap på mine pellets, men ikke noget der aktiverede et modhug fra min side. Herefter stilnede det lidt af, – et enkelt misset modhug, lidt forsigtigt pilleri og en tabt fisk blev indholdet af de næste par timer. – Men så indløb invitationen til en god omgang jysk traktor-træk…! 🙂

Et lille nap blev fem sekunder senere afløst af et godt “fold” på den venstre stang (jep, – selvfølgeligt fisker jeg da oldschool uden bimmelim-teknik…), og jeg knaldede godt igennem. Belønningen var fast fisk af den grovere slags, og dermed var der gang i en seriøs omgang trækkeri. Fighten var som at flå i en traktor i bakgear!, – og flere gange demonstrerede fisken hvor mange “hestekræfter” den havde i motorrummet. – En enkelt gang med så stor trækkraft, at jeg måtte advare en medfisker om en mulig “incoming power-puller”, – bare lige så han var opmærksom på sine liner….

Efter omkring et kvarters kamp om de eftertragtede line-meter, fik jeg syn for sagen, da en bred sølvgrå “kølerhjelm” åbenbarede sig i det klare vand. – Igen var det en af de store hvide stør, som jeg kunne parkere i slyngen. – Den art er da helt tosset med at hugge på mine agn… 🙂
Sejren i dagens tractor-pulling var min, og jeg kunne måle den muskuløse fisk til 175 cm og vel lige på den sjove side af de 30 kilo. – Kort efter genudsætningen kom tusmørket snigende, men som ved et ethvert seriøst traktortræk-event, blev der sluttet behørigt af med noget godt øl… 🙂 – Fed fight, Fed oplevelse, Fed tur!