FARVERIGT I ÅEN

– Der var sgu  kulør på drengen, da jeg tog et kort to-timers stop ved Ox’en i No. Jeg har altid set åløbet som det mest spændende “vand” derude, og ofte er der også fint med fisk i. Ved Ox River er de tyske gæster ofte i kraftigt overtal, og de er jo traditionelt mest til flådfiskeri, og bevæger sig derfor yderst sjældent op i det smalleste stræk af det fine vandløb. – Og det kan udnyttes….

Å-løbet bag sø 1 og 2 er helt perfekt til snigerfiskeri med UL-pind og pol-briller, – træer og buske står tæt og vandet er klart. – Lækker erstatning når tiden er knap og afstanden til mine sydjyske “hjemme”-åer er for stor. Og så byder Ox’en jo – i højere grad end andre put-vande som jeg kender til – på en forrygende række af forskellige ørredarter. Og det i kombi med åløbet bringer Ox River “op på podiet” blandt ellers mange andre gode midt- og vestjyske ørredvande.

Jeg har altid sværget til spinnere når jeg fisker i åer, og derfor røg den sædvanlige lille 4,5 grams Attackspinner  for enden af mindstepind Sting på 5,3 fod 🙂

– Jeg synes faktisk at der bliver kortere og kortere mellem de rigtig kønne put-fisk? 🙂

Å-løbet blev gennemfisket i koncentreret ninja-stil, og den lille livlige kobberspinner blev hapset fire gange, hvilket endte i resultatet 2-2. De to tabte fisk var øjensynligt regnbuer (så what ever…), mens de to som blev hængende var en rigtig fin guldørred samt en outstanding smuk kildeørred. Velproportioneret, fuldfinnet og med helt suveræne farver. Ingen af de to fisk var specielt store, men de gav herlige og robuste fights i den livlige strøm. – Put-fiskeri når det er bedst!

– En markant rygmarmorering er kildeørredens sikre kendetegn i forhold til mixarten Brødding

– Den skumle plan ved næste Ox-besøg er lagt: Jeg skal finde nålen i høstakken – en rødding/fjeldørred/arctic char skal på land! – Den smukke art er meget sjælden i de danske ørredsøer, men netop Ox River er et de ganske få steder, hvor denne vanvittigt smukke art kan fanges…


 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s