
– Det er ikke just fordi jeg overrender ørredsøerne uden for vinterperioden, – der til byder the real-deal-natur simpelthen på alt for mange spændende arter som skal UL-udfordres. Men når tiden er lidt knap og der er udsigt til at rive nogle spændende arter op ad put-suppen, så kan jeg godt finde på at give de lokale søer et skud med de helt lette agn.
– Derfor gjorde jeg et kort to-timers stop ved Sørens fine søer, – for Tusaagaard er en sted som ofte holder på andet end de sædvanlige regnbueørreder…
Det kunne blive til et par grå timer i sø 1 og 2, og specilet sø 1 var livlig med en del følgere og spottede fisk. Et par enkelt svage hug blev det til, inden et par guldørreder fangede min opmærksomhed. De var jævnligt oppe og “snuse” i overfladen, så tørfluestangen blev hentet og en insektimitation lagt ud. – En enkelt gang blev der skubbet til den falske hveps, men ellers daskede de gyldne fisk bare rundt og gloede dumt….

De sidste kast inden fisketiden løb ud og mørket faldt på, blev sendt ud langs brinken i sø 1. For enden af linen var nu monteret en lille kobberfarvet Attack-spinner, og det var åbenbart noget som fik aktiveret de ellers ganske passive ørreder. Først et hug og kort efter var der fast fisk! – Jeg så fisken med det samme, og kunne med glæde konstatere, at jeg havde “fisket forbi” regnbuerne. En kort og rolig fight senere afslørede fisken som en fin Søørred, – en art som jeg har manglet fra ørredsøen på UL-gear.

I Sørens søer er der også gode muligheder for ex. både Tigerørred og Guldørred. – Så er du ikke så meget til det trevielle regnbue-kraneri, kan Tusaagaard absolut anbefales! https://www.facebook.com/groups/141561305927297/