OPTUR I NEDERLAND

Det var blevet tid til den længe ventede tur til det cantrale Europa. Planen var egentligt en tur til de “belgiske bjerge”, men pga tørke og dermed fiskeforbud, måtte der sadles om, så destinationen endte med at blive ved floden Ijssel i det østlige Holland

Undervejs til det nederlandske samlede jeg de muntre drenge Kasper og Peter op. – Min til formålet helt perfekte ID Buzz blev loaded med masser af gøgl og gear, – og havde vi ikke nok, så stoppede vi da lige i det nordprøjsiske ved Europas største grejbiks, – Angelsport Moritz med +5000 M2!!! 🙂

Vel indkvarteret i en ret fed hytte beliggende et stenkast fra bredden af den overraskende smukke hollandske Ijssel-flod, snupsede vi lige en pilsner, mens angrebslisten blev gennemgået…
Det store mål – Barben – som vi helt sikkert nemt ville have fundet i det belgiske (læs evt. BEAVERS & BARBELS) , viste sig dog at være svær – som i umulig – at finde i Holland… – Men så er det jo godt, at man kan sadle om og udfrdre nogle af de andre tagets vi i vore optimistiske sind havde linet op….

På den første af vore tre fiskedage, blev det hurtigt til lidt Aborre, Sortmundede Kutlinger og små Rimter. Jeg fedtede rundt med et UL-flåd agnet med brød og orm, og ramte pludseligt en über-spændende art: Aspen!! Hurray for en ny – i øvrigt nummer 168 – art til UL-listen:

Kasper tyrede lidt brød ud i suppen, og så meldte de tungere rimter deres ankomst, – ret fedt med de visuelle takes, som vi alle tre kender så godt fra Gudenåen

Nå men efter en god – og op til 29 grader varm – starter-dag, vendte vi næsen hjem til en omgang Peter-Pasta, men kølige øller til – lækkert. Om aftenen traskede vi ned til floden, for lige at se hvad der skete. – Jeg fik flere af de føromtalte arter, mens Peter og Kasper forsøgte sig på nogle af de større målarter – hhv Asp og Rimte. Peter havde gennem dagen flere bud fra de store Asp, som jævnligt viste sig brutalt frem med voldsomme topwater-angreb på diverese småfisk. Desværre uden held, men det blev der i den grad lavet om på dagen efter!

På dag to besøgte vi en ret spændende indsø, – Peter havde fået ASP-bergers Syndrom, så han jagte løs i den bagvedliggende flod, mens Kasper og jeg bund- og flådmedede det bedste vi havde lært. Vi havde håbet på enten Malle eller Barbe, men det blev ved en stak små eksemplarer af den spændende Asp. Og dog, – lige inden opbrud blev min bundfiskede agnfisk hapset af denne drønnert:

Aftenens skumringsfiskeri stod igen i Aspens tegn! – Den hurtige og hidsige art er – selv om den underligt nok officielt en fredfisk – glad for ekstremt hurtigt og højtfiskede små blink. Og den teknik gav sig udslag i en forrygende flot fisk til Peter! – Prøv lige at se denne vold-store Asp!:

Den vilde fisk overfaldt af flere omgange blinket, og så sad den der! – En kort men hektisk fight senere kunne jeg nette en sand drømme-Asp på hele 74 cm og omkring 3,5 kilo. Fandme bare en vildt lækker fangst!

Sidstedagen gik mest med lidt hyggemede i floden, og en god snak med den lokale hollandske fiskerikontrollør…. – vi havde naturligvis helt styr på vore “Vispas” :-), – Det mest spændende der skete på denne session, være lidt åle-pillerier ved mit bundrig, og en spændende kutling som Peter fangede. – Den viste sig at være en Monkey Goby 🙂 – ikke just en art man hører meget til, – og den har da heller ikke endnu fået et dansk navn:

Sjov lille “Abekat”… – Og Peters 2. nye art på turen.

Ud over det, så lykkedes det undertegnede at lande fire forskellige arter på fire kast: Aborre, Sortmundet Kutling, Rimte og Asp 🙂 – så der er såmænd masser af sjove arter i den store trafikerede flod.

Ved aftentide huggede vi lige et par lækre stegte laksefiletter i hovedet, inden vi vovede os ud i den kølige og regnfulde aften. – Og her endte Aspe-jagten endnu engang med succes! Denne gang var det Kasper, som fik overlistet en af de glubske – men tandløse – fisk. En super flot fisk som røg et godt stykke over halvmeteren!

Den perfekte afslutning på turen hvor vi alle fik noteret en Asp

Ooooog søndag måtte vi så tage den lange tur hjem til Dannevang.
Fed tur med de bedste boys!!!


Skriv en kommentar