VILD +8’ER ALBINO!

– Outstanding UL-gevinst. Fik denne super-karpe hevet ud af suppen og op i regnen.

– Var forbi et privat vand i jagten på noget gyldent, tungt og vildt, som jeg havde luret lidt på, så der var en skummel plan bag denne spontane mission. Vejret var så’n cirka noget lort, og optimismen var ikke vanvittig høj, men UL-pinden var loaded og der var frisk brød i posen….

Tiden var ikke just uendelig lang, så jeg hastede mod søen i håb om at spotte en eller anden form for karpe-aktivitet. Og jeg skulle kun en halv gang rundt om det uklare vandspejl, inden de første “guldklumper” var spottet, – men ville de noget…??

Jeg fik med stort besvær kylet noget brød ud, men vinden var helt skæv og alt for stærk, så mit fem-styks-brødspor lå langt fra optimalt. Derfor trak jeg kasketten helt ned i panden, og jokkede lidt længere rundt på min spottemission. – Den silende regn og den friske vind lavede en del uro på vandoverfladen, og umuliggjorde en seriøs observation af de første brødstykker.
– Pænt umulige forhold til overfladesjov 😦

Efterhånden var tiden ved at løbe fra mig, men lige da jeg havde skilt den spinkle Cherrywoodklinge fra hinanden og set frem til tørvejret i bilen, bliver et af mine glemte brødstykke hapset!! – Og ganske tæt på brinken denne gang…

En håndfuld brød bliver hurtigt lagt ud for at “holde den til ilden”, og de fleste stykker blev ganske snart fjernet af fisken i en sirlig zig-zag-manøvre. Stangen bliver samlet på rekordtid, og hurtigt ligger en brødagnet krog ude i “high crime area” sammen med en håndfuld krogløse brødstykker. – Adrenalinen stikker helt af….

– Flåd, flådstop og krog med brød – simpelt og ind i mellem voldsomt adrenalinfremkaldende…

Den – kan jeg nu se – voldsomt store gyldne karpe kommer langsomt nærmere…, – og snupper de to første stykker brød – springer over nummer 3 og snupper nummer fire og fem. – Nummer 6 med min forræderiske krog i bliver også sprunget over… 😦

Tiden er knap i forhold til en ufravigelig privat aftale, så det var sgu now or never! Men havde fisken spottet min line, eller var det bare dens rytme at spinge over hvert tredje brødstykke?? – Der var ikke tid til at skifte til et mindre synligt fluorocarbon-forfang, så jeg måtte satse på at mikse brødrækkefølgen anderledes. – Og denne gang nøjedes jeg med fire stykker uagnet brød, mens krogen blev lagt ud som det femte i rækken (og også dagens sidste brødstykke)….

Men ville fisken overhovedet vende tilbage? – og i samme stringente linje? – Jeg krøb sammen bag en bette klump siv, og under den drivende våde kasketskygge kunne jeg ane den “gyldne skude” et stykke væk, – og fa’me om ikke den kom daskende i min retning!

Kort efter havde den genindtaget sin stringente brødrute: Snupper hurtigt brød 1 og 2 – hopper tre’eren over – nupper fireren og “snuser” lidt til mit krogede femmer-brød!!! – Tiden fryser sammen med min ellers opskruede hjerterytme…… – Den store brød-fræser svømmer provokerede under mit brød – fuuuuuuck og neeeeej!!!
– Hvor svært kan det være for ind i hele hule h…. 😦

Fem sekunder senere er scenariet et helt andet: Cherrywood’en bøjer faretruende mens det gamle Shimano 1000’er afleverer en god procentdel af linekapaciteten…  – For fisken lavede en skarp U-vendig, for liiige at “rydde brødbuffeten”, – og så var der fleeeex!

Figthen blev ganske kortvarig, for den nye Berkley Cherrywood 0-7 gram viste virkeligt format og ryggrad, og efter bare 3-4 minutter var den flotte Albino tæt nok på, til at jeg kunne få teleskopnettes store netpose under den. Haps!, og en ny “art”, ny PR og ny næststørste UL-fisk var på land 🙂 . – Og her gik tingene stærkt med et snapt mål (87 cm!!), vejning i nettet (8554 gram) og et par halvkiksede og regnbefængte selvudløserskud. – En super hurtig genudsætning og en endnu hurtigere nedpakning af gearet fulgte, og derefter var det i fuld spurt op til bilen, hvor alt diller-dalleret blev tyret i bagagerummet, mens det drivvåde kluns røg på bagsædet.

– Vild UL-gevinst alligevel!: Albino Græskarpe / 8040 gram (net trukket fra) og 87 centimeter 🙂

Manøvren gik så hurtigt, at det store smil over den vilde fisk først kom i bilen mens jeg accellererede mod min aftale, – og ups, – jeg kom da 3 minutter for sent, men det var i allerhøjeste grad det værd!!!


 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s