
– Majfluefiskeriet handler i høj grad om at kende sin besøgelsestid – og sit hjemmevand. Der hvor mine majflueeventyr udspiller sig, er de første Danica’er altid – som i altid – på vingerne den 22/23. maj, og dermed kunne jeg med sindsro drible mod åen i torsdags – den 23.maj…
– Den første tur var alt som det plejer: Hyggen i højsædet – slow-mo fiskeri – ganske få majfluer og enkelte fisk som hapsede dem som ramte vandspejlet. – Sådan er det i den spæde start, hvilket er super afslappende, og i stærk kontrast til det til tider røv-forvirrende fiskeri med ringende fisk overalt, som venter om en uges tid.

De første spæde dage kan dog være ret spændende, for de første majfluer kan lokke store rødprikkede til overfladen… – De skal lige sikre sig en bid af “den første lækre kage”…. – Således er min største bækørred taget på #4’eren med en French Partridge, en fantastisk fisk på 55 flotte cm, som klaskede til allerede på premieredagen for efterhånden en del år siden. – Jeg leder stadig efter en lignende fisk…

Efter en lang hygge-fiske-daske-tur nedstrøms og tilbage igen, var det blevet øltid på broen, meeeen der var dog lige en enkelt sidste fisk, som – flabet nok – stak næbbet over vandet flere gange.
– Den fik sin aftensnack, og så sådan ud:
