PÅSKE-PJATTERIER

– Påskeferien blev tilbragt i sommerhuset på vestkysten, – og så skulle der “påskepjattes” 🙂

(UPS! – her kommer lige et forsinket indlæg omkring lidt saltvands-sjov)

– Påskeferien blev tilbragt i det nye sommerhus ved æ’ westerhav. 🙂
Og de fiskemæssige oplevelser bestod – i sagens natur – af en flok “salte” udfordringer. – Et par UL-drømmearter skulle forsøges, og så skulle der ellers høvles arter på deli-stængernes 2019’er arts-scorekort 🙂

Første stop var den lokale strand, som netop ved ankomst (og det var klokken max tidligt..!) blev overøst med en gavmild morgensol. Vinden var i øst, stranden mennesketom og alt stank af spændende pionérfiskeri. – I de tre måneder (med mange strandture) vi har haft sommerhuset, har jeg – overraskende nok – stadig ikke set en eneste lystfisker in action på dette indbydende stykke strand.

– Lækkert med lækkert på! Den strand kommer til at give fede oplevelser! – også fiskemæssige 🙂

Målet var de “mode-rigtige” og pænt hypede PIGHVAR! – En art som jeg super gerne vil have på CV’et, – altså via UL-gearet….
– Så LRF’eren fik chancen med et 10 grams sølvblink, som jeg lod drible rundt i og lige udenfor brændingen. – Optimismen var ikke af vanlig størrelse, for Pighvarrene kræver mange kilometer i benene og en del indsigt i vejr, vind, fødevalg, osv.. – Det lykkedes dog at få en enkelt kortvarig debut-kontakt i løbet af et par timer, hvor jeg egentligt mest lige skulle fornemme vandet og fiskeriet. Så noget måtte jo “vende rigtigt”….?

– Et seriøst sats på “fladfiskenes konge” løber af stablen 10. og 11. maj, hvor jeg har allieret mig med et par rutinerede gutter….
– Og et fiskerigt indlæg forventes at følge….. 🙂

Herefter dinglede jeg 15 kilometer nordpå til good old Hvide Sande.

– Fedt at have fået Hvide Sande-området som ny hjemmebane. – Altid “noget at komme efter”…

– De to første timer gik med at jagte en af de aller sværeste arter: Stenbideren. – Denne art er kun kystnær ganske kortvarigt i det tidlige forår, og fanges yderst sjældent på stang, – og cirka aldrig på UL-gear… Bevæbnet med regnorm og pol-briller blev der trasket rundt på samtlige moler – hele to gange… – Desværre uden at se andet end en røvfuld store hundestejler og en lad og forvirret havørred”. Øv!
– Men jeg kom måske en kende for sent?, – eller også kommer de bare ikke på visit i Hvide Sande? – nyt forsøg gøres i marts 2020….

Men en helt fiskeløs dag kunne ikke accepteres, så nu skulle der lige tyres lidt arter på årskortet!. Stangvalget faldt på “lillebror Sting” den mindste i samlingen med kastevægt på bare 0,5 til 3,5 gram 🙂

– Woooow – det er altså good sport med +70’er hornbasser på bettepinden 🙂

Et let kasteflåd, 2 stops og en lille skarp enkeltkrog med reje. – Mere skulle der ikke til, og efter en halv times super fed underholdning havde jeg tumlet 3 trut-fisk op på molen. Specielt den første var der sindssygt meget spark i, og den ramte da også det halve kilo og 74,0 mega flotte centimeter (ny P.R.). – Hornfisken ER altså bare perfekt til UL-fiskeriet!!! – Og mit geniale teleskopnet som jeg erhvervede efter havbars-kaosset for to år siden: BRÆNDINGS-BARS, gjorde det nemt at lande de sprælske haledansere trods den høje mole.
(Kranings-manøvrer er helt klart NO-GO med mit finesse-gear!).

– To arter mere til UL-kortet: En ud af fem hurtige Sild samt en fin Tobis (Plettet Tobiskonge)

Herefter blev LRF’eren monteret med et 7’er Zeppo-blink og 1/3 af et sildeforfang (2 ophængere). Ud i suppen med herligheden og så ellers bare vente vente til min lette montage nåede bunden….
Der skulle en god håndfuld kast til, før det første gang dirrede i den spinkle stangspids, og kort efter var første Sild på land. En halv time senere var yderligere 4 blanke sprællebasser på land, og turens sidste kast blev sendt af sted. Denne gang var det en fin lille Tobis, som havde forelsket sig i de små guldfarvede ophængere, og dermed kom art nummer tre på land. – En rigtig god og lærerig tur var slut 🙂


 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s