– En pludseligt opstået mulighed for en hurtig eftermiddagstur, fik mig til at tyre stør-gearet i øsen og dingle sydpå mod Donslund. – Regnen klaskede mod frontruden men til gengæld var vinden ikke-eksisterende, – og for en old-school stangspids-gloende anti-teknologisk størfisker som undertegnede er nul-vind bare helt perfekt….
Ved søen var der helt stille – som i heeeelt stille. Ingen vind og ingen mennesker – kun en enkelt stør som lige skulle røre lidt rundt i søens spejlblanke overflade. – Lovende scenarie 🙂
Et par pellets røg i suppen, og snart var der pilleri ved den højre stang, men tilslaget missede… – Præcis som de næste ti!… 😦
Størene var vist mere nysgerrige end sultne i dag…?
Efter en times med småpillerier, kom der endeligt et seriøst “fold” på venstre-stangen, – og den manglende forsigtighed fra den grov-snackende Stør, blev udnyttet til et seriøst modhug. Fast fisk og god fight! – En fight som gav tanker hen mod en af de “gode” Hvide, eller endnu bedre – en af søens to Vilugaer, som egentligt var turens dagsorden. Men den gævt fightende modstander afslørede sig omsider som en fejlkroget kraftigt bygget russer i 10-kilos klassen.
Flere pillerier fulgte herefter i en halv times tid, inden endnu et – af en lang række – modhug gav bingo. – Bare SÅ lækker en følelse når den markante tyngde forplanter sig gennem stang, arm og krop 🙂
Fighterglæden var stor både i vand og på land, og der blev leveret en sprælsk og uortodoks fight fra begge sider. – Heldigvis afsluttet med at Stør nummer to på kun en halv time, kunne dirigeres i slyngen.
Denne gang en slank Hvid Stør som kunne trække målebåndet ud på 139,0 fine centimeter. På trods af den “slanke linie” en rigtig fin fisk.
Den næste time gav kun begrænsede chancer for yderligere Stør-fights, og i den sidste af mine fire timer, døde fiskeriet næsten helt ud. – Fiskene var i øvrigt ikke kræsne, og huggede (dog forsigtigt) på alt hvad jeg serverede (tun-, krill-, halibut- og donslund-pellets)
