– Hjemvendt fra den perfekte familieferie på rigets charmerende og smukke klippe-ø. – Og selvfølgeligt blev det sparsomme grej – som jeg havde fået klemt med ned i bagagerummet – luftet på et par ture.
Bl.a. skulle øens eneste sandart-sø da have et skud…

– Stenbrudssøen nord for Nexø, er noget af en speciel lokation, da søen ligger helt op ad kysten, og vel nærmest kan betegnes som en “tilmuret” indsø med brakvand. Den er rimeligt stor og ret dyb, med sine 23000 M2 og 18 meter, og gemmer på både suder, aborre, ål, ørred og  – mit mål – sandarterne!, som søen er mest kendt for. Der er i denne sø taget eksemplarer på over imponerende 6 kilo!…

Denne størrelse var dog ikke mit mål, da det var UL-stangen som var mit våben, og så store sandarter er knapt så mini-stage-venlige…. Søen leverer dog normalt mindre eksemplarer fra 40 til 60 cm, og det var disse jeg gerne ville overliste. – Det var dog ikke nemt at finde dem i den dybe sø, og der skulle en del tålmodighed til inden mine lette 5-7 grams UL- agn nåede ned gennem vandsøjlen. – Men alligevel lykkedes det at få et par kontakter i løbet af mine to timer. Desuden missede jeg også en enkelt efter en ok fight, – muligvis en habil sandart? – Det kunne selvfølgeligt have været en ørred, men det lidt rolige og halvdovne fight-mønster indikerede, at det højst sandsynligt var en sandart. – Og beviset kom i slutningen af min lidt for korte fisketid, da det lykkedes at få fast fisk. En god fisk havde snuppet Stripper-blinket nede i dybet, og fightede til at starte med ganske rimeligt, men snart var gassen forduftet, og jeg kunne kort efter nemt nette en lidt slank sandart på 56 centimeter og vel hen omkring de to kilo. Kort efter var “sløv-fighteren” retur i søen.
Job done! – Og sæsonens fjerde nye art på U.L.-gearet var i hus 🙂