– Inden starten på en længe imødeset to-dages-tur sammen med min makker Søren Bøgedal, gjorde jeg et ganske kort stop ved den lækre sydjyske å, som skulle danne ramme om aftenens majflue-fiskeri. – Og med stor overraskelse blev jeg inviteret til audiens hos åens dronning….


– Jeg var lidt tidligt på den i forhold til aften-traktementet i Casa del Bøgedal, så jeg kunne lige nå at tjekke aftenens crime-scene ud. – For lige at få et indtryk af majflue-aktiviteten….
– Forholdene kunne absolut være bedre end det overskyede, ret kolde og alt for blæsende vejr som der blev disket op med, – men alligevel var der sporadisk aktivitet fra de store Danica’er… Og der var da også en del mindre fisk som kunne spottes fra min lille bro, – men også en enkelt som så noget mere “mistænksom” ud, når den lavede sine ganske forsigtige takes på de forsvarsløse ny-klækkede majfluer. Et kig på armbåndsuret (igen var den “lidt i fem”…) fortalte,

at jeg havde knapt et kvarter før jeg skulle videre mod den ventende gensyns-øl hos Søren. – Så snart blev Renaultens bagklap flået op, og kort efter var tørfluepinden i færd med at placere en majflue-imitation i den ukendte fisks ædebane….

– Straks efter var der både HAPS og tilslag, og en hårdt fightende fisk tæskede nu rundt ved vandranunklerne. Feeeeed start på to-dages-turen!… – Efter en kongelig fight kom den næsten 40 centimeter lange fisk ind over netrammen, og afslørede sig som en smuk smuk stalling – også ofte omtalt som “Åens Dronning”. Til alt held var jeg anstændigt klædt på, da Dronningen kom på land, for jeg havde ikke skiftet kontor-outfittet ud med min beskidte fiskeuniform. Dermed foregik kast, landing og genudsætning også i sneakers 🙂  he he.

Denne flotte majestætiske laksefisk bringer altid et smil frem. – Men desværre har der været langt mellem stalling-smilene siden jubelsæsonen i 2009, for bestandene i de å-systemer jeg besøger kollapsede fuldstændig i de to hårde vintre 2009/2010 og 2010/2011, hvor skarverne uheldigvis fandt åernes tag-selv-borde.

– Så det var helt fantastisk igen at kunne lande en stalling af denne kaliber – det er efterhånden fem år siden sidst. Så mit højfinnede trofæ måtte altså lige finde sig i at blive foreviget til denne side, inden den elegant kunne glide tilbage i det klare vand.

– Som teksten under billedet desværre forklarer, blev aftenfiskeriet ikke den store succes. Det var simpelthen for koldt og blæsende til at der for alvor kom gang i majfluerne, så det var ikke mange fisk der havde lysten til at tjekke overfladens minimalistiske menu.
– Vi fortsatte dog ned af åen til vi kom til Bøgedals “high-crime-area” – dér hvor han ugen før fik sin 53 centimeters drømmeørred 🙂
– Der var dog ingen indikationer på at den ville noget denne aften, men spændende at se det eksakte spot som gav så meget glæde.

Både Bøgedal og jeg kiksede på et par semi-pæne fisk.. – så ud over en enkelt bækørred på godt 30 centimeter, kom der derfor ikke fisk på land. Stallingerne så vi ikke mere til, og klokken 22 lokkede de kolde øl os retur til bilerne… – Vi skulle herefter videre “i teksten”…