“Klokken var lidt i fem – sig uh huh….” – Majfluerne blafrede lystigt sidst på eftermiddagen
– Nogen gange fortæller billeder bare bedre historier end en alen lang skreven smøre, så derfor har jeg valgt at lave en lille fotorapportage om gårsdagens eminente majfluefiskeri, hvor timingen bare var perfekt…
– Håber at I kan lide billederne, for jeg synes jeg havde en ret heldig aften. – Ikke kun med den lette #4 tørfluestang, men i allerhøjeste grad også med kameraet. – Bottom line var det den perfekte tur!
Kl. 17.00 var turens første – og mindste – tykmavsede bækørred på land: 33 centimeter
– En serie gode takes indikerede en rigtig fin og meeeeget majflue-elskende fisk
– Fisken tog på første drift, og fightede forrygende. Dejlig rødprikket bækørred på 39 centimeter
– Yndefuldt dansende Danica fotograferet op mod den ind i mellem noget grå himmel
– En af de skønne bækørreder røg lige med på en hurtig selfie inden genudsætning
– Den smukke CDC-flue “Flou Danica” og den forhutlede “French Partridge”. Begge gav fisk!.
– Aftenens vilde resultat: 7 smukke bækørreder genudsat: 33, 35, 38, 39, 40, 42 og 44 cm
– Turen endte som et fuldendt majflue-eventyr. – Jeg er overdrevet overstadig over årets fiskeri!
– Jeg håber I nød min fotoserie, og kan sætte jer ind i min fascination af den årlige tre-ugers Danica-fest, som da er helt fantastisk her i 2014 !!