SELEKTIV SUPERFISK

– En fantastisk bækørred som krævede en stor portion tålmodighed….

– Onsdagens aftenvejr var ikke just i hverken “lækker sommeraften” eller “det stinker af majfluer”-kategorien…. – Meeeen skulle man da ikke lige luske forbi den sydjyske perle, – det kunne jo være der skete et eller andet…. – Og det skal jeg satan-hyleme da love for at der gjorde…..

Jeg kørte i første omgang forbi mit superspot – bliver man ved med at høvle løs samme sted lærer man jo ikke alternativernes glæder at kende vel… 🙂 – Det var dog ikke noget ukendt spot (dem er der ingen af i åen, som jeg on and off har fisket i cirka 20 sæsoner), men et sted som ikke normalt gør meget væsen af sig. Og jeg blev da også mødt med en kold vind, en skydækket sol og kun få forvirrede majfluer, som prøvede at holde sig flyvende i den friske vind. Jeg gik en laaang tur nedstrøms, men det eneste jeg oplevede var en håndfuld overfladeaktive ikke-kasteværdige småfisk, at solen pludseligt brød igennem og at hilse disse nysgerrige hippie-køer:

– Muh sagde den lang-garnede ko da gråvejr blev til høj blå himmel 🙂

Nå, men så måtte superspottet jo “save the day”…. – Og der blev leveret – big time! – Første kast – og den første fisk tog majfluen hårdt (endnu engang var der så’n cirka ingen naturlige eksemplarer af Danica’en at vælge imellem…). Resultatet var en frisk fightende bækørred-fætter i midt-trediverne, – for fan hvor er de stærke og velproportionerede her i slutforåret:

– Den sprælske fisk sendte lige lidt å-vand på linsen 🙂

Herefter måtte jeg gå hele 100 meter…. inden en enkelt majflue (der var vel op til 50 meter mellem hver på vandoverfladen… 😦 ) blev trukket under af et diskret sug. Lige netop her har der før stået gode fisk – ex. er DK-rekorden for fluefanget Stalling taget på præcis denne standplads, og i dag var pladsen så besat af en stor flot bækørred. – Den måtte dog væk fra sit hjem de næste tre minutter, da jeg efter et flot take og en rundforvirret fight kort havde den oppe af vandet:

– Endnu en “citron-fisk” i næsten samme kaliber som mandags-fisken: 41,0 flotte centimeter

To superfisk fra superstrækket – kunne det da blive ved? – Øhhh ja da, for allerede rundt om næste hjørne stod en stor fisk – ingen tvivl: Halv-forsigtige takes som jævnligt efterlod afslørende store bobler på overfladen! – Den så stor ud! – Alvorligt stor….. Men hvad var det den tog? – Det var ikke majflueduns, for dem kom der næsten ingen af, og hver gang den tog var der intet synligt på vandet..? – Jeg prøvede alligevel med min store og “sikre” imitation, og fik også ti fine drev ned over fisken. Den tog dog noget ved siden af min flue?…. – Jeg prøvede herefter med henholdsvist en stor sort emerger, en hvid og en brun døgnflue, flere mindre emergers, en sort skumbille, en daddy-long-legs og nogle spent Danica’er i forskellige farver…. – Ingen reaktion. – Og trods mere end 40 resultatløse drev over fisken hen over en halv times tid, kom den stadig op og hapsede et eller andet? . Og den efterlod ingen tvivl om sin størrelse! Wow….

Min tålmodighed var nu noget flosset – sådan en halv times nervekrig sætter sine spor på koncentrationen… – møg-fisk!!! – Jeg daffede lidt opstrøms og blindkastede lidt halvhjertet (der var ikke rigtig nogen fisk at kaste efter…), og et kvarters tid efter var jeg på vej retur. – Skulle man give den store et skud mere? – ja, for dens flabede og prinsessede opførsel ville jeg sgu ikke finde mig i!. – Jeg kom i position mens den igen suttede et par “usynlige” insekter ned i mavsen… Flueæsken blev åbnet igen, og så tænkte jeg at nu var det min tur til at provokere… – Og i majfluesæsonen skal de satans fisk sgu æde min majflue!!! – I stedet for den store olivenfarvede som den ikke ville have, fandt jeg en sne-hvid med spændstigt hackel som kun var 25 mm lang. Og provo-manøvren virkede sgu!! – selv om den ud af de vel hundrede gange jeg så den tage noget fra overfladen, ikke havde taget éen eneste majflue, slog den til i et råt overfald min mini-Danica..!?

– Denne fine “sikre” kreation ville prinsessen ikke æde.. Den tog den hvide som ses på topbilledet.

Vores lange udmarvende nervekamp kom til at stå i skærende kontrast til den – godt nok lange – men rolige, dybe og kontrollerede fight. Jeg fik den hurtigt presset hen i et dybt hul, og her fik jeg den “langtids-parkeret”. Ingen tvivl om fiskens styrke, men jeg lod tiden og strømmen arbejde, og efter små fem minutter kunne jeg roligt dirigere den ind over netrammen (havde heldigvis droppet det lille snesko-net til fordel for mit noget større foldenet (optimismen længe leve.. 🙂 ).

– Flidspræmien på 48 smukke centimeter presser sig ind i min top 5 over tørfluebækkere 🙂

Nøøøøj – og pyyyyha – en besværlig fisk. – Jeg har talt op til at den krævede 14 flueskift og cirka 40 “serveringer” før det lykkedes (dont EVER give up… 🙂 ). Jeg har kun prøvet en længere “meningsudveksling” med en fisk éen gang tidligere, da en Østrisk 45cm Stalling tog flueæske-guf nr. 23….

Efter denne vilde oplevelse og en enorm tilfredshed med at jeg trak mig ud som sejrherre, valgte jeg at tage tidligt hjem til det Midtjyske. – Og ja – jeg smilede hele vejen hjem…..


 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s