
– Sad lige og fedtede med min fangstoversigt, som jeg ind til nu har ajourført i 16 sæsoner. – Og kom til at se at ovenstående fisk kunne skrives ind som fisk nr. 1000 (Hurraaaaaa… 🙂 ), siden jeg begyndte at føre journal og statistik over hvad jeg egentligt “flår op” af det våde element:…
– De 1000 fisk (kun overmålere) kan kategoriseres således:
Artsfordeling:
Bækker 30% / Regnbue 30% / Stalling 20% / Gedde 10% / Havørred 5%.
– De sidste 5% er fordelt på hornfisk, aborre, laks, ål og diverse ørredarter.
Den fangst-type som er bedst repræsenteret er å-bækørred på 40-45cm og tørflue-stalling 35-40cm, og ungefär 94% af fangsterne er genudsat.
Fangstmetoder:
Letspin 45% / Tørflue 25% / U.L.-Spin 24% / Mede 5% / Vådflue 1%…
Fiskene er fanget på hidtil 510 ture, hvor af der har været 149 nulture.
Lokationer:
Åen 70% / Gedde-søen 10% / Put & Take 10% / Kysten 5% / Udland 5 %
Største leverandør af fisk er trioen; Holme Å, Grindsted Å og Ansager Å.
– Mest repræsentative: Å-bækørred 40-45cm & Tørflue-stalling 35-40cm
Egentligt meget skægt at stoppe op og køre ned af Memory Lane 🙂
♦ Jeg kan i øvrigt kun anbefale en omhyggeligt ajourført fangstjournal da dennes historik kan været yderst “handy” ved valg af fiskeplads, agn, mm.
En imponerende statistik – tillykke.
Tak for det, – når man er af sirlig og nørdet natur kan man slet ikke lade være med al det dér statistik-halløj.