Vi – Kasper, Peter og jeg – havde indkaldt til fælleshygge i forbindelse med planlægningen af en fælles sensommertur, og til snakkeri og hygge er det stillesiddende størfiskeri jo genialt. Så størgrejet måtte have fjernet et efterhånden ret tykt lag støv (man er jo UL-dreng… 🙂 ), før jeg kunne drible mod Loch Nees i det vestjyske…

Peter var desværre blevet syg, så vi måtte selv klare bokserierne med de store fisk. Det gav dog ikke lange arme, da der stort set i samtlige 6 timer var stilstand 😦

Kasper fik halekroget en enkelt diamantstør, og der var desuden lidt småpillerier ved vore agn. Sidst på turen fik jeg dog sat krogen i en mindre diamant, og efter en ganske ok fight kunne Kasper parkere den i slyngen. – Så helt fuseragtig endte turen dermed ikke…

---