Vi – Kasper, Peter og jeg – havde indkaldt til fælleshygge i forbindelse med planlægningen af en fælles sensommertur, – og til snakkeri og hygge er det stillesiddende størfiskeri jo genialt. Så størgrejet måtte have fjernet et efterhånden ret tykt lag støv (man er jo UL-dreng… 🙂 ), før jeg kunne drible mod Loch Nees i det vestjyske…

Peter var desværre blevet syg, så vi måtte selv klare bokserierne med de store fisk. Det gav dog ikke lange arme, da der stort set i samtlige 6 timer var stilstand 😦

Kasper fik halekroget en enkelt diamantstør, og der var desuden lidt småpillerier ved vore agn. Sidst på turen fik jeg dog sat krogen i en mindre diamant, og efter en ganske ok fight kunne Kasper parkere den i slyngen. – Så helt fuseragtigt endte turen dermed ikke…

---