TRAVL VINDUES-SESSION

Den finurlige og halvsvære Panserulk stemplede også ind 🙂

Uuuh – der var travlhed under vinduet denne start oktober-aften. Et virvar af arter var på jagt, og det lykkedes at få en god luns af dem til at hugge og op i feltakvariet. – Og den ene var lidt af en overraskelse….

Nærmest alt hvad man kunne forvente at spotte var på finnerne, og jeg så følgende arter: 3-pigget Hundestejle, Lille Tangnål, Stor Tangnål, Tangsnarre, Tangspræl, Havørred, Hornfisk, Kysttobis, Skrubbe, Rødspætte, Slethvar, Torsk, Panserulk, Almindelig Ulk, Sortkutling, Sandkutling, Spættet Kutling, Stribefisk og Ålekvabbe… Pyyyyh….

Jeg valgte kun at fiske på de sjovere arter, så på første spot blev de to favoritter Panserulken (topbilledet) og Tangsprællen udvalgt, – og fanget… 🙂

Tangsprællen er sgu for cool, og jeg kan ikke lade være med at fiske på dem…

På spot 2 gik jeg efter en af de små labaner, som har snydt mig et par gange i denne sæson – den lille flotte Spættede Kutling. – Det lykkedes i fin stil at finde dem denne gang, og de var ganske hugvillige. Derfor var det en formsag – altså ud over at et par sand- og sort-kutlinger blandede sig – at lande en håndfuld.

Bemærk de flotte blå farver i den spættede kutlings rygfinne

Dermed kom den også på årslisten, – og sandelig om ikke en sjælden gæst også dukkede op under vinduet… – Slethvarren har jeg virkeligt haft problemer med at ramme på dens djurslandske hjemmebane, og nu spottede jeg den pludseligt i det vestfynske… – Og en lille luns tørret børsteorm fik den hurtigt fristet – lækkert!! 🙂 Bevares – den var ikke i “størrelse djursland” -, men en art er en art, og det var super fedt at kunne tilføje den på årslisten 🙂 🙂 🙂 – En suveræn og yderst givtig tur! 🙂

Den eftertragtede Slethvar kunne lige være i akvariet….

To fine Sortkutlinger kan spottes på den sunde bund 🙂

I øvrigt så Lillebælt-bunden rigtig fin ud på de to spots jeg besøgte, så i hvert tilfælde de to steder har iltsvindet ikke fået fat…


Skriv en kommentar