HALETUDSEN…..

En art i den tricky afdeling komi hus. Tjek ved Sortvelsen…

The Tadpole Fish / Haletudsefisken… – Sortvelsen giver visse associationer til frøernes afkom. – Undertegnede UL-tosse tænker dog mest på stjernen fra favorittegnefilmene “Sådan Træner Du Din Drage” når jeg ser den nuttede og finurlige lille torskefisk… – Anyway – Sortvelsen er sgu en svær art at finde, så det vakte enorm glæde da jeg endeligt lykkedes med at få den på land….

Der skulle dog først lige varmes lidt op til mit sjette… forsøg på at finde den udelukkende nataktive Sortvels. – Så jeg havde taget tungevinduet med, for lige at se om der skulle være noget spændende på den østjyske kyst. – Det blev desværre en cirka umulig mission, da regn, uklart vand og alt for store bølger til mit UL-tungevindue, gjorde det svært at finde fisk. Heldigvis var der gang i de ofte ret synlige ulke, og det lykkedes mig at hapse en ny PR via denne flotte fyr:

Forholdene blev egentligt bare værre og værre, så jeg trak vinduet på land, og så skulle nattens targetart have et skud! – To stænger blev rigget til med bundrigs, knæklys og klokker, og så var det bare at knappe en pils op og vente…. – Den første time skete der ikke noget som helst, men så kom det første hug! – Altså i mens jeg var ved at hælde øl og kaffe “fra kartoflerne”… Aaaargh! – Med ild i tobakken og mere opmærksomhed på stængerne lykkedes det i andet forsøg!: – Et godt buk på den højre stang blev besvaret med et fast modhug, og så var det bare at hjule ind og se om det var den rigtige sprællebasse, som sad på den rejeagnede krog? – Jeg har før fanget både havkarusser, pæne torsk og ganske habile sej på spottet, men denne gang var det heldigvis den helt rigtige art:

Sprit ny – og længe ventet art: Sortvels: 24,0 cm

Var lettelsen stor over at stå med nattens drønnert-fisk nummer ét mellem hænderne? – Det tror jeg da lige! 🙂 – Sortvelsen blev i øvrigt dansk UL-art nummer 99, så det varer ikke længe inden den store fejring løber af stablen… 🙂

Med et stort smil pakkede jeg gearet sammen, og rundede natten af med en gang tobak og den sidste tår øl…. – Perfekt!!!


Skriv en kommentar