BARSJAGT MED DRENGENE

Så var den der! – Bingo i aller sidste kast 🙂

Lørdag formiddag stod på bars-jagt i Herning Fiskepark, og jeg havde allieret mig med mine to super fiskekammerater Kasper og Peter. Den hårdtfightende Solskinsbars (aka Sunshine Bass) er dog en trcky fætter, og der skulle arbejdes en del for at komme i kontakt med den flotte stribede røver….

Efter noget “fedt-at ses-igen”-kaffehygge monterede vi alle tre små livlige jigs i diverse farver og opsætninger. – Jigs er ofte vejen frem, hvis man skal trigge barsen, men det store problem er at finde en af de små stimer, som de ofte “klumper sig sammen” i. – Og Herning Fiskepark er altså et stort (og toplækkert) område at afsøge, så det var godt vi var tre mand som havde afsat tre timer til opgaven.

UL-æsken var spædet godt op med farvestrålende gummidimser

I jagten på barsen kommer man ofte i kontakt med både regnbuer og almindelige aborrer, og sådan var det også i dag. Peter og jeg tabte hver en regnbue og fik et par små aborrer på land, mens Kasper fik landet en fin regnbueørred. – Ellers var det vist kun undertegnede, som fik kontakt til Bars; – to følgere, to missere og en enkelt på land. Den huggede i aller sidste kast, og fightede forrygende. – Så den nye 4-delte WFT Blackberry UL-pind blev rusket godt igennem 🙂

46,0 cm / 1375 gram – den huggede på en gul gummiting af ukendt oprindelse 🙂

Efter endt fiskeri, en pilsner og lidt røverhistorier driblede vi forbi en spændende sø, som skulle holde nogle gode eksemplarer af solskinsbarsens danske fætter: Aborren. – Vi har før givet søen et par resultatløse skud, men i dag var der ganske godt med liv. Vi fik alle aborre på land i varierende størrelser, med en flot fisk på 35 velproportionerede centimeter til Kasper:

To herlige drønnerter i sommervejret 🙂

– Dermed røg årets UL-art nummer 55 på listen efter en fed tur med æ’ boys 🙂 🙂 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s