
– Regn, regn regn….. – Dagens tur blev en våd en af slagsen. – Vejr og vind gjorde, at jeg måtte sadle om fra slut-majs normale favoritdiscipliner – majfluefiskeriet og pighvarjagten. – Så jeg tog en rundtur til 3 fine vandløb i håbet om at klaske endnu et par UL-arter på årslisten….
De tre vestjyske vandløb gav ikke kun Grundlingen og Strømskallen som jeg havde planlagt at “plukke”, men også Regnbueørred, Bækørred, Skalle, Elritse og 3-Pigget Hundestejle. Så diversiteten var absolut på plads – fedt!

Første stop gav – med stort besvær – en enkelt fin Grundling, som efter næsten to timers fiskeri kom i hus som UL-års-art nummer 28. Her missede jeg – endda to gange – dagens første chance for at få fingre strømskallerne.

Næste stop gav første den fine regnbue, der efter en alm. skalle af den lille slags, så en bette bækørred og til sidste den orange-brune hundestejle. Også her bommede jeg på strømskallen 😦

Strømskallen (UL-års-art nr. 29) var dog hurtigt på land på tredje og sidste spot – faktisk endte jeg på hele tre fine eksemplarer, som gav ganske intense fights på den kun 2,3 fod “lange” stang 🙂 – Turen blev sluttet af på aller fineste vis med to smukke elritser, hvor af den sidste oven i købet var ny PR med 9,6 centimeter.
Dagens setup var i øvrigt ekstremt simpelt, og bestod udelukkende af mit Veritas isfiske-sæt, et bundrig med glidebly og en 20’er krog samt lidt regnorm…. – Nej det behøver sgu ikke at være sværere…. 🙂
