Jeg var ved at være lidt presset i forhold til at give Pighvarrene et skud inden sæsonen lakker mod enden om 2-3 uger. Den ellers i lang tid vedvarende vestenvind tog en lille slapper tirsdag aften, så jeg greb den lille smækre 5,6″ Wildwing, og stod kort efter på den smukke og semi-vindblæste sandstrand. – Og selvfølgeligt på det øde spot som altid holder fisk – og aldrig holder fiskere… – Det viste sig hurtigt at være en rigtig god idé…

Jeg skulle på turen lige teste en ny-påspolet line (Spiderwire Stealth Smooth x8 0,11’er), så den lille uberlækre Shimano Nasci røg på Wildwingen. – Jeg monterede mit nyligt opfundne rig som består af et 8 grams jighoved med en 10 cm lang gummifidus i gul/grøn. Herefter 30-35 centimeter 0,40’er nylon med en spin-glow + en stor agnet enkeltkrog i enden. – Det fungerer faktisk rigtig fint og er ganske kastevenligt på UL-stængerne.

Jeg fandt hurtigt det mest lovende spot på spottet :-), nemlig lige dér hvor bølgerne bryder 50 meter ude, og efterlader mindre krusninger over 30-50 centimeter dybt vand. På sådanne spots kan jeg nemt holde bunden med mit lette UL-rig, og så er det ofte her de sultne “plader” opholder sig. På denne tur ramte jeg spottet 3 timer efter højvande og fiskede i tre timer indtil det var lavvandet. Desuden var vandet ganske klart 🙂

Den første hvar smadrede godt til den gul-grønne jig, efter kun en enkelt omgang på hjulet og fightede super godt i det urolige vand. Wildwingens ryggrand er dog stærk og kontant, så det gik fint med at holde den væk fra hvarrens forræderiske favoritmanøvre: Nedgravningen… 🙂

Uha, jeg var ovenud tilfreds med at kunne krydse Pighvar af på årslisten – i øvrigt som UL-art nummer 30 (ja, det der “fiskning” går sgu ret godt…)

Herefter fulgte et par timer med fire-fem følgere, tre-fire fine hug og der til flere skræmte fisk, så der var dælme gang i den!. Desværre krogede – og mistede desværre også et par stykker. – Bl.a. en god fisk som huggede på kun to meter line, og som jeg i det klare vand kunne anskyde til omkring den halve meter. – Den fik desværre ikke ordentligt fat i jiggen 😦

Jeg valgte at skifte min hornfiskeluns ud med en Gulp tobis, som kunne flagre rundt bag jiggen, og det virkede rigtig godt. Igen havde jeg et par hug, længst ude i kastet, men denne hvar ville bare have tobisen, så snart var der fast fisk! – Den trak godt ind over det lave vand, og brugte den trykkende strøm på bedste vis. Men efter en fed fight kunne jeg ved en større bølges hjælp parkere den i nettet.

Jeg endte turen med yderligere et par hug, så det blev bare en rigtig god tur til min elskede vestkyst. – Vejret var også – modsat vejrmeldingernes gætværk – absolut rimeligt. For i stedet for de lovede byger og den kraftige vind fra sydvest, fik jeg serveret rimelig svag søndenvind, nul regn og sandelig også et glimt af solen. – Og med to fine luksus-spisefisk til familien i galgen, driblede jeg hjem til sommerhuset. – Lækkert!

---