ROVPLADER PÅ 5,6’EREN

– En 3-timers aftentur gav to rigtig fine Pighvar på Vestkysten

Jeg var ved at være lidt presset i forhold til at give Pighvarrene et skud inden sæsonen lakker mod enden om 2-3 uger. Den ellers i lang tid vedvarende vestenvind tog en lille slapper tirsdag aften, så jeg greb den lille smækre 5,6″ Wildwing, og stod kort efter på den smukke og semi-vindblæste sandstrand. – Og selvfølgeligt på det øde spot som altid holder fisk – og aldrig holder fiskere… – Det viste sig hurtigt at være en rigtig god idé…

– Bruger man sin eventyrlyst finder man spots som “mit”… (arkivfoto, ULFISK.com)

Jeg skulle på turen lige teste en ny-påspolet line (Spiderwire Stealth Smooth x8 0,11’er), så den lille uberlækre Shimano Nasci røg på Wildwingen. – Jeg monterede mit nyligt opfundne rig som består af et 8 grams jighoved med en 10 cm lang gummifidus i gul/grøn. Herefter 30-35 centimeter 0,40’er nylon med en spin-glow + en stor agnet enkeltkrog i enden. – Det fungerer faktisk rigtig fint og er ganske kastevenligt på UL-stængerne.

– Mit secret-spot viste sig igen fra sin gavmilde side. – Denne gang efter kun 10 minutters fiskeri….

Jeg fandt hurtigt det mest lovende spot på spottet :-), nemlig lige dér hvor bølgerne bryder 50 meter ude, og efterlader mindre krusninger over 30-50 centimeter dybt vand. På sådanne spots kan jeg nemt holde bunden med mit lette UL-rig, og så er det ofte her de sultne “plader” opholder sig. På denne tur ramte jeg spottet 3 timer efter højvande og fiskede i tre timer indtil det var lavvandet. Desuden var vandet ganske klart 🙂

– Her et visuelt eksempel på hvor pighvarrene gerne opholder sig

Den første hvar smadrede godt til den gul-grønne jig, efter kun en enkelt omgang på hjulet og fightede super godt i det urolige vand. Wildwingens ryggrand er dog stærk og kontant, så det gik fint med at holde den væk fra hvarrens forræderiske favoritmanøvre: Nedgravningen… 🙂

Den enorme mund tager det meste. Denne fine Pighvar var 36 fine centimeter og ganske tyk

Uha, jeg var ovenud tilfreds med at kunne krydse Pighvar af på årslisten – i øvrigt som UL-art nummer 30 (ja, det der “fiskning” går sgu ret godt…)

Herefter fulgte et par timer med fire-fem følgere, tre-fire fine hug og der til flere skræmte fisk, så der var dælme gang i den!. Desværre krogede – og mistede desværre også et par stykker. – Bl.a. en god fisk som huggede på kun to meter line, og som jeg i det klare vand kunne anskyde til omkring den halve meter. – Den fik desværre ikke ordentligt fat i jiggen 😦

Jeg valgte at skifte min hornfiskeluns ud med en Gulp tobis, som kunne flagre rundt bag jiggen, og det virkede rigtig godt. Igen havde jeg et par hug, længst ude i kastet, men denne hvar ville bare have tobisen, så snart var der fast fisk! – Den trak godt ind over det lave vand, og brugte den trykkende strøm på bedste vis. Men efter en fed fight kunne jeg ved en større bølges hjælp parkere den i nettet.

– Flotte mønstre. Denne godt tykke pighvar ramte 40 centimeter lige ud. Rigget ses bagved.

Jeg endte turen med yderligere et par hug, så det blev bare en rigtig god tur til min elskede vestkyst. – Vejret var også – modsat vejrmeldingernes gætværk – absolut rimeligt. For i stedet for de lovede byger og den kraftige vind fra sydvest, fik jeg serveret rimelig svag søndenvind, nul regn og sandelig også et glimt af solen. – Og med to fine luksus-spisefisk til familien i galgen, driblede jeg hjem til sommerhuset. – Lækkert!

Pighvarrens fascinerede blik….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s