EN FIN MORGENTRUTTER…

– En ganske smuk og morgenfrisk trutmundet diamantstør måtte lige op og sige go’morn’ 🙂

– Tidligt op for at og gøre klar til en lille hurtig morgentur. – Efter et par hæsblæsende måneder med “full-pull” på det klejne UL-gear, måtte favoritpindene lige i pit og det tunge størgear støves af. – Jeg dinglede til Herning Fiskepark sammen med min trofaste Stanley-termokande, – bare lige for at nyde en stille solrig morgen…. – Og der var da heller ikke så rasende meget som forstyrrede roen….

Efter kaffebrygningen, stablingen af det uhandy kæmpe-gear i bilen, de 16 minutters kørsel og opsætningen af basecampen ved søen røg godbidderne i søen kl. 07.00. – Og efter et kvarters tid begyndte et eller andet at rode gevaldigt ved min krillpellet som var poppet med en ananasting. – Et eller andet småt som ikke lige lod sig kroge…?

Efter yderligere 10 minutter og lige så mange små markeringer fik jeg kroget den lille uromager – og en ganske stor skalle i midt-trediverne måtte en tur på land:

– Endnu en af fiskeparkens store flotte skaller måtte på land (arkivfoto ULFISK.com)

– Herefter var der ro til at slamme et par hurtige kopper kaffe og hyggesnakke lidt med søejer Heinrich. – Umiddelbart efter kom der et markant take på mine godbidder! – Jeg fik fisken kroget, og måtte da arbejde overraskende meget, før en flot og fightglad russer (diamantstør) af begrænset størrelse kunne parkeres i slyngen.

– Colours….

Hele seancen blev behørigt foreviget fra den modsatte brink af en kvindelig fotograf, som efterfølgende kom over og takkede mange gange for pletskuddene og “den meeeeget store oplevelse!“…. 🙂

Fisken var ikke overvældende stor – vel cirka 125 cm og 12,5 kilo, – men hvad den ikke havde i volume, må man da sige at den havde i skønhed! – Russere er næsten altid en fryd for øjet, men dette eksemplar var exceptionelt flot!!!

– En rolig og meget flot vindstille morgen 🙂 (Arkivfoto ULFISK.com)

– Jeg missede et par gode tilbud og havde yderligere et par håndfulde kortvarige kontakter fra ubeslutsomme stør. Men ellers var det en noget stille morgen. Regner jeg den flotte skalle med, fik jeg dog – som jeg af ukendt årsag altid gør på mine korte ture til Herning Fiskepark – 2 fisk på land… 🙂 – Det er bare en herlig sø!


 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s