
– En super dejlig søndag i fantastisk selskab. Kollegadrønnerterne Alex, Peter og undertegnede teamede op ved den lækre Vestkyst, til endnu et spændende sats på Pighvarrene. Det blev en lidt svær dag, som dog bød på nogle fine lyspunkter…..
Vi blev mødt af ganske roligt vand og noget mere sol end meldt fra de kære vejrprofeter… – desværre havde moder natur sendt alt for mange brændmænd ind forbi vores ellers altid sikre spot, hvilket besværliggjorde fiskeriet en del. – Lyspunkterne bestod i en rigtig fin hvar til Peter, mange sete fisk, en del mindre eksemplarer på land og vigtigst – Alex første hvarrer på land 🙂

Vi fortsatte ind i den spæde nat, hvilket – ud over lidt bundmede som resulterede i nogle fine “Leps” – også gav mulighed for at tosse lidt rundt med kameraet:


Vi observerede både noget havbars- og havørred-agtigt i overfladen, men fik dem ikke til hug på de højt- og hurtigt-fiskede blink. – Og så var det tid til at kigge lidt på den kasse kolde som ventede hjemme i sommerhuset… – Så en herlig dag blev afrundet på behørig vis 🙂

“Vandet er som kakao“….. et udtryk man jævnligt hører, og der er delte meninger om indflydelsen på fangstsucces når vandet er uklart. Billedet herover er fra dagen efter vores fælles pighvartur, hvor jeg lige havde en times tid til at at drible lidt rundt på favoritspottet. Og her kan man ikke ligefrem kalde det kakaovand, – men nærmere en solid “Rynkeby Appelsin”-suppe 🙂 – totalt uigennemsigtigt i en bræmme på tyve meter ud. – Skægt at fiske i, og sandelig om ikke en rigtig fin flad lurede nede i juicen 🙂

Her er lidt om fænomenet med det spøjse vand:
ORANGE/RØDT VAND