– Der var endeligt løbepas til en tur til åen. Fredningen her ophæves før de øvrige åer som jeg frekventerer, da den ikke er lakseførende. Til gengæld er der stadig et par damrug tilbage, og et af dem havde åbenbart haft problemer med den megen nedbør, og derved havde en mindre flok +40’er regnbuer fundet vej  ud i åen. – Og det skulle jeg og mindste-pinden da lige have gjort noget ved….

– Jeg havde da heller ikke fisket længe inden den første bandit var inde og snuse til spinneren. – I dagens anledning var valget faldet på en neongul Vibrax, – hidsige farver til hidsige regnbuer og brunt vand 🙂
Endnu et par følgere og et enkelt forsigtig hug skulle der til, inden jeg kunne sætte krogen i et noget utilfreds sæt fartstriber….. – Føj satan der var kul på!!! – men efter lidt tumlerier fik jeg den jokket i nettet. I optimismens tegn havde jeg heldigvis medbragt det noget større net. Ved denne å går jeg normalt med denne lille fine sag: SMUKKESTE GADGET, hvilket godt kunne have givet en del udfordringer med så store fisk.

Fornøjelsen blev ikke mindre af, at min lille favorit-stang var blevet klædt på med et nyerhvervet Shimano Sahara-hjul i absolut miniudgave – nemlig størrelse 500 🙂 – Og det lille stykke mekanik gjorde det fremragende!. – Desværre var den line jeg havde på lidt noget skod, så jeg måtte kort efter skifte hjul til mit driftsikre Michell RZ1000.  – Det var et ret fint move, – hvilket senere blev kraftigt understreget!..- Men først kunne jeg beundre denne lækre sag:

Jeg dinglede til en plads lidt længere nedstrøm, og her brød helvedet løs! – Et sniger-kast ind mellem nogle høje træer gav seriøs bonus, for lige i spinnerens nedslag slog en af de helt store “nybyggere” til. – Og så var der godt nok spændt op til lir, og en lang sejtrækker-fight blev indledt. Den store regnbue forstod virkeligt at bruge en stærk strømrende til egen fordel, og det lille robuste Michell-hjul måtte aflevere en del line, mens der blev trukket hårdt til i den lille 5,3 fods klinge…. Men den korte klinge giver også en kanon føling med fiskens bevægelser, så selv om fighten var lang og tung, følte jeg mig i god kontrol hele vejen. – For en gangs skyld en å-fight lige efter bogen…. – Og den store drønnert endte sikkert i nettet 🙂

– På land kunne den måles og vejes til 63,0 cm og 3,25 kilo, og der med “slap jeg af med” en af de helt gamle rekorder fra start-halvfemserne – 61,0 cm og 3,1 kilo. Den blev dog taget med almindeligt spinnegrej, så det var fedt at overtrumfe den med en UL-fangst!. – Nu mangler jeg bare at eliminere gedde på 112, – en å-havørred på 72, – en kyst-havørred også på 72 og en søørred på 75 centimeter, alle taget i 0’erne på konventionelt spinnegrej….   🙂

Den sidste halve time gav ikke andet end et par måske-kontakter, men det gjorde ikke så meget, for glæden var stor over både den nye rekordfisk, de fede fights og glæden ved at have “ryddet lidt op” i de ubudne tilflyttere….. – Og så kunne det da være, at man skal opjustere forfangsspidsen før tørfluefiskeriet indledes….

---