HAVØRRED-GUF I PUTTEN…

– En af de kønnere guldørreder hapsede et havørredblink 🙂

– Efter en lang periode med sommerhusjagt, indflytning og renovering (se evt. vores lille sorte nyerhvervede perle her), blev der endelig tid til noget UL-action 🙂 . For lige at “komme i form” igen, faldt valget på noget lettilgængeligt hygge i ørredsøen. – Turen gik til altid livlige Loch Nees, hvor deres dejlige og altid klarvandede skovsø skulle UL-prygles.
– Succes-agnene skulle dog ikke findes i “put-sø-boksen”….

Super vejr og rimeligt god plads ved søen, – og der var tydeligt liv under og i overfladen, – lovende! – Meeen der var ikke specielt meget held med de normale put & take-favoritter: – Hverken de über-hypede microblink og gennemløbere eller den “sikre” rødprikkede spinner gav nogen reaktion…..?

– Første fisk på land blev denne fine 2-kilos

– I bilen fandt jeg min lille kystørredboks…, – og så fik jeg da ellers gjort søens ørreder lækkersultne!!. Første fisk på land blev regnbuen herover, – den tog en lille olivenfarvet mini-stripper. Fedt igen at mærke en kraftfuld fight gennem den spinkle Wild-Wing-klinge, – det var da bare alt for længe siden 🙂

Søen holdt en del synlige guldørreder i fin kaliber, og som altid når der er “gyldent guf” i synsfeltet, skiftede jeg til noget i samme kulør som det udsete bytte. – Havørredboksen indeholdt meget passende en lille orange Snurrebasse, og snart kom første hug. – Her var rusten i modhugs-armen dog for fremtrædende, men anden gang der var kontakt blev krogen plantet i en ganske pæn og godt fightende guldørred. Jeg fik den parkeret i nettet og kunne beundre den kønneste “guldfisk” jeg har haft på land. – Ellers ikke just en art som jeg normalt vil tildele nogen skønhedsaward…

– Bare en gennemført fin gylden UL-gevinst. Længden sagde 60 centimeter 🙂

En sådan award kunne dog godt tyres i nakken på den hektiske times sidste fisk! – En super flot vold-prikket regnbue blev overlistet med endnu et klassisk havørredagn i form af en hvid 6 grams Möresilda.

– Den korte turs sidste fisk. Tjek lige de utallige prikker!

Herefter var det hjem-over-tid, efter en super fin opstartstur 🙂


 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s