
– Efter den forrygende succes ud i det mellemeuropæiske Barbe-fiskeri,
(https://ulfisk.com/2018/08/09/beavers-barbels/) skulle der satses på art nummer to – Døblen; – en spændende karpefisk med de ret fede internationale navne: Tyskland = “Dickkopf” og England = “Chub”!.
Og igen havde jeg rodet massivt rundt i “researchland”, for at finde viden om endnu en ikke-dansk art.
– Og belønningen for den brugte forberedelsestid lod ikke vente på sig…
Ekko’et fra mit sidste Barbe-jubelbrøl, havde knapt forladt den top-lækre Ardenner-floddal, før der var hug på mit nu minimerede rig.
– Mindre krog og miniostehaps, – for nu skulle Døblen have et skud.
Den har en lidt mere beskeden størrelse, og dertil en mindre mund.
Jeg gav modhug, og kort efter fik jeg landet en “mini-kampvogn” – en sejt fightende Døbel på 25 centimeter!.
Katjiiiinnng! – og ny art nr. to fra det Belgiske kunne krydses af. 🙂

På det allersidste af mit Belgiske fiskeeventyr, lykkedes det at lande endnu en lille fin Døbel på 24 centimeter, – og så! – i absolut sidste kast, klaskede en herlig fisk med stooooor kampgejst på mit sidste stykke gouda-ost. En fisk som virkeligt rev i Light Rock’en, og som generelt bare var utérlig på den fede måde 🙂
Og ja, – afslutningsfyrværkeriet blev leveret af den tredje Døbel, og denne gang ramte jeg hele 38 centimeter! – Helt perfekt finale 🙂



Yes, – det var over and out fra Ourthefloden ved Bohon i Durbuy i Ardennerne i Wallonien i Sydbelgien. – Sgu fedt at researche sig frem til viden omkring to flod-arter, og så oven i købet være så heldig at lokke dem begge på land. – Og så i de her omgivelser….:
