– Efter min “encounter” med de giftige Fjæsinger (se forrige indlæg) var det egentligt planen at Gudenåens Rimter skulle udfordres med både topwater-brød og brødfluer, men et heftigt regnvejr fik mig til at flygte hjemover mod Herning. – Meeeen da regnen stilnede lidt af, kunne jeg ikke lade være med at bremse op ved en af de lokale ørredsøer i jagten på noget tørflueaction…..

Ved Ørnsø ørredsø tog det dog ikke lang tid inden regnen tonsede ned i lårfede, – startende cirka da jeg netop havde smidt mønt efter et to-timers-kort…. Aaaargh! 😦

Vinden var til gengæld nærmest ikke-eksisterende, og hurtigt så jeg de første ørred-snuder rumstere i overfladen. På med den første terrestrial – en lææææækker bille-ting – ingenting. Ny mindre bille – ingenting. Ny kæmpe bille – ingenting. – Cirka ligesom med spyflue, stankelben, myg, hveps, guldsmed og mariehøne….

– I bilen efter endnu en flueboks med flere sjove insekt-imitationer.
Der i blandt de ofte ganske givtige græshopper. Og de første to – traditionelle – udgaver fik da også de varme-dvaske ørreder til at skubbe lidt til mine “fjerduske”.

Ingen skal sige at ørredsøens beboere er nemme, – og slet ikke når vandtemperaturen ryger langt over de tyve…. – Men alligevel – efter halvanden times insekt-bombardement på de samme dovne fisk, blev flue nummer 16 taget hårdt af en ganske stabil regnbueørred.
– Tilslaget sad hvor det skulle! – Og fighten var kanon, – super fedt med en vægtig modstander når den normalt står på åens halv- til hel-kilos bækørreder og stallinger.

Med en 14’er-spids var trangen til et hårdt pres ikke overvældende, og tid og plads var der jo nok af på den friserede søbred. Så fighten blev lang, og det varme vand og den udmarvende fight havde på det nærmeste kogt den efterhånden knapt så fight-villige regnbue, da den endeligt gled i nettet. Ja den VAR faktisk undeligt varm at holde på, – det er vist første gang jeg har håndteret en fisk som var varm ved landingen – nærmest både fanget og tilberedt på en gang…..

Den gevinst-givende flue kan ses på topbilledet – en gigantisk freak-græshoppe, som til gengæld – via den halve skumgummimadras som er brugt ved bindingen – kunne holde sig flydende i den silende regn.

Så ørredsøerne kan altså godt “come in handy”, når tørfluefiskeriet ellers synes umuligt. Sgu ret fedt at kunne aktivere de dovne fisk!!!