
– Der var lagt en skummel 4-trins plan for lørdagens fiskeri. A og B var lidt et vildt sats på et par nye UL-arter, mens C burde være mere sikker. D’eren skulle kun i spil hvis alt andet glippede, – og det gjorde det….
Første skud i bøssen blev fyret af på Rimterne i guddommelige Gudenå. – Forventningerne var dog presset i bund pga det sene forår, og der var da heller ingen liv i de spændende brød-suttere, – trods mine massive bombardementer med flydende toastbrød.
Og der blev ikke forsøgt med agn under overfladen, for min første Rimte SKAL bare tages topwater-style, og dermed forblev stængerne usamlede.
Plan D rykkede tættere på….

Nå, men næste nye art skulle forsøges – Stenbideren. En art som – i følge min research – kun et par gange tidligere forsætligt er taget på stang i DK. – Og jeg skulle selvfølgeligt forsøge at være først til at lande en på UL! 🙂
Men nej, – for vandet i Randers Havn var choko-brunt, og spotning af de små tykke “klumpfisk” var desværre komplet umuligt. Æv!!.
Plan D kom lidt nærmere…..

Det “sikre” kort var en kapital Aborre fra broområdet i den mægtige Guden-“flod”. Jeg fandt et godt spot og fik endeligt rigget mine små stænger til. – En med bundfisket skalle, en med flådfisket regnorm/majs og en med alskens top-lækre spinneagn. Et – og det var Et! – enkelt tungt hug på ormen var alt i løbet af næsten to lange timer…. Kedeligt! – Og så var det altså hjem til det midtjyske….
Plan D skulle effektueres….

Hjemme i Herning driblede jeg forbi den lokale fiskepark, – greb den hvide mini-pind- småsnakkede lidt med Heinrich og Jørn – tyrede den altid giftige Attackspinner ud i sø 2 – og fik med det samme nok at bestille!
En gedigen ørred havde voldhugget i første kast, og fightede hårdt og meget længe inden den blev tæmmet og nettet: 60cm og 3,5 kg!
En halv time senere kom dens ligeledes småfede søster også for tæt på Attack-spinneren, og i samme genstridige stil fik den rusket godt i Wild-Wingen mens det gamle Orra-hjul igen måtte aflevere en god portion line. Men mit “arbejdshest”-setup har unægteligt tumlet både langt større og meget mere hysteriske fisk, – så snart blev den tunge trunte overvundet.: 62,0 0g 3,6 kg! 🙂
Den tredje tykke trunte blev tabt på en netningsfejl, mens yderligere en håndfuld kåde ørreder var inde og “pille” i løbet af den sidste af de to timer. – Simpelthen bare noget “Damn Fine Fishing” efter en op-ad-bakke-dag. – Og altid godt med alternative planer!.
Attack-spinneren: https://ulfisk.com/2014/10/04/slutspurts-spinner/