SUPERSØ-FIGHTS

- Fedt vejr, glubske gedder og aggressive aborrer = super søndag
– Fedt vejr, glubske gedder og aggressive aborrer = en super søndag

– November viser sig ofte som årets bedste måned til søernes rovfisk, og det blev for alvor understreget på vandet denne herlige søndag.
Ud af fjerene kl. 05.45 og så bare “fuld harve” sydpå mod Casa del Jari, som selvfølgeligt stod top klar med fuld udrustning og højt humør. 🙂
– En halv time senere ankom vi – sammen med dagens første solstråle – til dagens “kamparena”…..
Forventningerne stod i kø, – og det gjorde fiskene også….


Jeg havde ikke selv været ved denne sø før, men Jari kendte søen indgående, og gav en god introduktion, hvor efter vi fik pustet liv i henholdsvis kano og gummibåd (jep, mit gule retro-lyn). – Kort efter blev vi teamet op med et par hyggelige unge flyderingsfiskere i form af Henrik og Simon.
En kop kaffe blev kylet i hovedet, og snart efter stævnede de fire “badedyr” ud i den spændende sø….

- Dagens første fight er i gang, og Jari jubler da den fine 4-kilos bryder overfladen
– Dagens første fight er i gang, og Jari jubler da den fine 4-kilos bryder overfladen

– En håndfuld minutter var alt der skulle til inden de første gedder små-huggede til det “festlige” agn-mix der blev serveret. – De var dog meget morgen-forsigtige, så den første håndfuld kontakter blev ikke konverteret til fast fisk.

Herefter blev det ganske heftigt, og de næste tre timer gik gedderne virkeligt til vores agn (menuen indeholdt i øvrigt både spinner, blink, spinflue, wobler, softbaits, bombarda/flue og diverse squid-agn), og det gav masser af herlige fights med omkring en snes fine fisk fra 50-90 centimeter. Specielt Jari havde alvorligt gang i sin spin-flue.

- Blandt andre måtte denne fine gedde på knapt 75 cm en tur op "den bette gule".
– Blandt andre måtte denne fine gedde på knapt 75 cm en tur op i “den bette gule”.

Vores “første halvleg” sluttede på bedst mulige vis, da Simon proklamerede at han vist havde ramt en “god fisk”!, og efter en lang men ganske kontrolleret fight, kunne Jari lande en super-gedde omkring de 115 centimeter for den unge fisker. Efter at vægten var faldet til ro liiige over 10-kilos-mærket, blev der fyret en serie fine billeder af, før den smukke skabning blev returneret til super-søen.

- Jari i gang med kameraet, mens Simon håndterer sin drømmefisk
– Jari i gang med kameraet, mens Simon håndterer sin drømmefisk

Herefter var der brug for en lille pause, hvor vi lige fik fyldt lidt i væske-depoterne mens snakken gik om Simons flotte nye P.R., men snart trak vi igen mod “gummi-flåden”, og for mit vedkommende skulle der nu satses på aborrerne! – På med en gul Glow-spinner, og så var der aktion med herlige sortstribede fightere.

- Aborrerne var fra 30 til 33 centimeter og fightede bravt
– Aborrerne var fra 30 til 33 centimeter og fightede bravt

Der var også stadig gang i gedderne, dog ikke i samme hysteriske tempo som tidligere på dagen, men ganske ofte var der nærkontakt med fine mellemklasse-fisk. Henrik, Simon og Jeg havde faktisk gang i en fight hver på samme tid!, – det sendte altså humøret helt op på max… 🙂

Jeg sluttede dagen af med endnu en trio af lækre aborrer, inden vi gik i land og lod dagens super-fiskeri bundfælde sig… Tak til Henrik, Simon og ikke mindst Jari for en super dag!!

- Smuk aborre fra en super sø, hvor Henrik måneden før fik en +1 kilos...
– Smuk aborre fra en super sø, hvor Henrik måneden før fik en +1 kilos…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s