– Godt nok har vi der fisker UL ganske korte stænger, – men på en uheldig dag skal lynet nok finde vej…. – Og jeg tillader mig at sætte et stort lighedstegn mellem uheld og dumhed. – For man fisker altså bare ikke i tordenvejr!…
– Desværre havde de stakkels knægtes lærere i nedenstående nyhed åbenbart ikke tænkt så langt, og det gik så ud over nordjyske Niklas og Sebastian. Heldigvis ser det ud til at de ikke har fået alvorlige skader.
Læs hele nyheden her:
På fisketur med 7. klasse i tordenvejr: Drenge væltet omkuld af lynet – MX.dk.
For en håndfuld år siden blev jeg selv overrasket af et pludseligt opstået tordenvejr, som hurtigt trak ind over Grindsted Engsø. Makker Bøgedal og jeg kastede os straks fladt ned i græsset et godt stykke fra søbredden – semi-smart, – men knapt så genialt at placere vores fire lynledere i form af kulfiberstænger lige ved siden af os….
Vi undgik heldigvis lynnedslag, og har siden kunnet grine af vores dumhed, men episoden har da gjort at jeg aldrig tager af sted hvis risikoen for et amok-udbrud fra moder natur er til stede….

– I øvrigt er det meget smartere at sidde på hug i stedet for at lægge sig fladt ned, da din kontaktflade med jorden er afgørende for hvor galt det går. – Her er et link til yderligere forholdsregler mod lynene:
http://www.b.dk/viden/gode-raad-hvordan-man-undgaar-blive-ramt-af-lynet