STØR FOR DUMMIES 4

– Her kommer lige en lille 4’er med tips fra den glade amatør…

– Så har stør-amatøren været afsted på en række ture siden “Stør for Dummies”-serien blev publiceret i foråret. Der er rigtig mange som har haft glæde af de første tre afsnit (som i øvrigt er opdateret pr. 5.-8.) og derfor har jeg valgt at skrive en 4’er med yderligere justeringer, små-tips, osv. så alle der kaster sig ud i stør-kampen for første gang, kan få så god en oplevelse som muligt  🙂


– Og sommerens ture har absolut dannet grobund for yderligere tanker omkring stør-fiskeriet, – så her får I lidt mere inspiration, nyheder, tips og naturligvis lidt info om hvordan jeg “angriber” de skønne “dinosaurus-fisk”… Håber det kan bruges til et eller andet 🙂

Hvis du har misset eller vil gense afsnit 1, 2 eller 3, kan du klikke her:
Første del – se her: https://ulfisk.com/2014/04/23/stor-for-dummies-1/
Anden del – se her: https://ulfisk.com/2014/04/23/stor-for-dummies-2/
Tredje del – se her: https://ulfisk.com/2014/05/07/stor-for-dummies-3/

VIGTIGT!: LÆS https://ulfisk.com/2017/03/19/stoer-for-dummies-5/

Her i skrivende stund er det pænt varmt i dejlige Danmark, hvilket indskrænker fiskemulighederne en del; – laksene og havørrederne mangler vand for at gå op, insekterne er lidt lade så tørflue-fiskeriet er sløvt, aborre og gedde vil helst bare dovne i varmen og put and take-ørrederne er helt ugidelige. Fisk derfor disse arter morgen og aften. – Men hvis man nu kun kan komme af sted midt på dagen…?

- Blind høne finder også korn - eller hvad det nu er det hedder...
– Blind høne finder også korn…

– Så finder du da  bare størgrejet frem, for der er stadig fine chancer – også midt på en ulidelig varm dag! Størene er stadig aktive og sultne!
Bl.a. fik undertegnede glade amatør ramt de 10 kilo på en gloende varm formiddag i Loch Nees 🙂

Jeg understreger lige at nedenstående tips og info er den måde som JEG (som stadig ser mig selv som nybegynder) praktiserer og oplever det fantastiske stør-fiskeri. Der er masser af laaaangt dygtigere og mere erfarne “fuldtids”-entusiaster derude, som ved meget mere om denne form for fiskeri. (Stør-fiskeriet benytter jeg langt hen af vejen som en dejlig modpol og kontrast til mit førsteprioritetsfiskeri med UL-gearet).
Så “Dummies”-serien er derfor langt fra en “lov-tekst”, men en appetizer og til dels en genvej til enten at komme i gang eller “tune” gearet
 🙂

- De smukke stør er en perfekt vej til ægte lystfisker-lykke :-)
– De smukke stør er en perfekt vej til ægte lystfisker-lykke 🙂

– Her kommer lidt update og “tuning” omkring mit eget stør-fiskeri, baseret på sommerens seneste syv korte stør-ture, som har givet 10 diamantstør, 1 belugastør, 3 sandarter og 1 suder på land:

AGN-TIPS:
* Størdej: (Kan bl.a. købes ved Herning Fiskepark) har jeg absolut ikke held med. Den lortebrune powerbait-agtige masse sidder elendigt på krogen.
* Glyngøres Sildebidder: Lad dem ikke ligge og koge i bilen, da de bliver porøse og dermed ikke forbliver på krogen så længe.
– Tag pakken direkte fra køleskabet når du dribler afsted.
Glyngøre-bidderne – som altså bare er en formidabel og handy agn – har i øvrigt givet mig bifangst af både 1 suder og 3 sandarter 🙂
* Sildebidderne: Du kan købe dem i Bilka, Føtex og Kvickly og de koster en lille 20’er for to pakker (nok til et par timer med 1 stang)

- Herlig 13-kilos fra en vild dag med tre stør på 1 time: 13, 12 og 5 kg
– Herlig 13-kilos fra en vild dag med tre stør på 1 time: 13, 12 og 5 kg

* Agning: Når jeg sætter min sildebid på min 2’er krog, trækker jeg krogen igennem først fra den ene side og så retur fra den anden. Herefter hiver jeg let og forsigtigt i sildebidden så den lige præcis glider op over krogøjet. Nu kan  jeg få krogen igennem for tredje gang i modsatte ende. – Så kan sildebidden ikke agnes mere sikkert!
Har du misset et tilslag, men beholdt din sildebid, så dyp den i olien.

* Læs altid din stør-sø’s regler omhyggeligt omkring brug af agn!!! 
Sild er efterfølgende blevet forbudt !!!
Læs https://ulfisk.com/2017/03/19/stoer-for-dummies-5/

GREJ-TIPS:

* Stænger: Jeg er gået væk fra min almindelige spinnestang i takt med at de søer jeg fisker i, har fået nye og betydeligt større beboere. Derfor benytter jeg nu en eller to geddestænger i stedet.

* Hjul: Mine hjul er størrelse 2 og 3000 og er fyldt med 0,20 Fireline.
– Jeg har ikke investeret i nyt grej siden jeg startede med størene, og klarer mig fint med noget ældre gedde-lakse-halløj 🙂

- Set-up ved Herning fiskepark med to stænger og - vigtigt - en Tuborg i mellem...
– Set-up ved Herning fiskepark med to stænger, landingsnet og – vigtigt – en Tuborg i mellem…

RIG-TIPS:

* Glidebly: Jeg er gået over fra at bruge splithagl som stop til at benytte svirvler i stedet, da splithaglene har det med at falde af.
Mit bly er en 14 grams “Bomb” – har dog nogle 22 grams liggende.

* Krogen: Jeg er gået et nummer op i krogstørrelse så jeg nu bruger en 2’er, da jeg derved kan montere min agn mere sikkert (se agning). Jeg bruger – trods test af andre – stadig den røde Owner SSW med nedklemt modhage.

- Endnu en fin diamant på "måtten", som sagtens kan udgøres af et vådt håndklæde
– Endnu en fin diamant på “måtten”, som sagtens kan udgøres af et stort vådt håndklæde


ACCESSORIES-TIPS
:

* Bidmeldere: Jeg har ikke haft held med hverken elektroniske eller mekaniske modeller, og der er for mig ingen tvivl om at et skarpt øje på stangspidsen er disse “hjælpemidler” klart overlegne! Jeg har dog en enkelt meget fintfølende klokke og et par såkaldte “swingers” som jeg skal have afprøvet.

* Bank-Sticks Stangholdere: Jeg har fået mig et par stykker som er lige så fede som de er simple. Tricket er at stangen kan løftes OP ved modhug og dermed skal stangen ikke trækkes UD og op, som ex. ved de fastmonterede bro-holdere i Herning eller ved de traditionelle røde plast-typer. – Tror det var hos Korsholm (Skjern) jeg fandt dem.
De sælges sikkert som “bank-Sticks”, men formålet med denne serie er at holde tingene simpelt og i jordhøjde – så lad os bare kalde dem for “stangholdere”… 🙂

- Ganske fin måtte :-)
– Ganske fin måtte 🙂

* Afkrogningsmåtte: Jeg bruger ofte stadig et gennemblødt badelagen, men har dog selv fabrikeret en semi-prof måtte af et liggeunderlag købt i Bilka. Jeg har klippet det ned til 140 cm og påtegnet en målestok langs øvre kant.
Husk at holde din måtte våd …. … .. .


PRAKTIK-TIPS
:

* Spottet: Flere er meget interesserede i hvor man skal placere sig ved den enkelte sø, men jeg har såmænd haft held med størene på meget forskelligartede spots rundt ved søerne. – Og derfor mener jeg ikke at det er specielt afgørende hvor man laver sin base.
Husk også at stører cirkulerer rigtig meget rundt dagen igennem!
Gå efter en lokation med minimal vind, så kan du nemmere registrere hugget, og en lokation med lav brink. – Det gør landing og genudsætning klart nemmere. (Fiskeri fra broerne i Herning kan være lidt af en udfordring i den forbindelse…).

* Klargøring: Når jeg skriver tid på mit kort, beregner jeg altid en halv time til klargøring. Det giver mig tid til at finde dagens spot, pakke ud og sætte stænger op. Ved udpakning lægger jeg måtten på et blødt underlag og gør den godt våd, og i forlængelse af måtten tømmer jeg min tool-bag, og lægger indholdet klart: Krogløsertang, lineklipper, vægt, målebånd og håndteringshandsker.
På modsatte side af måtten stiller jeg kameraet op og tester afstand i forhold til et selv-udløser-skud. Ved at have kameraet ved måtten, kan jeg fiksere fisken med venstre hånd, og betjene kameraet med højre imens. Herefter agnes stængerne og sættes i stangholderne. Tæt på stængerne har jeg en boks med ekstra rig-materialer, mine agn og 2 klude – en våd og en tør til aftørring af hænder osv…
* Måske virker denne langstrakte klargøring lidt tøse-sirlig, men det er som hovedregel ikke for min skyld, men derimod for fiskens.
For er der styr på din “base camp”, er genudsætningen hurtigere.

- Et hurtigt selvudløser-skud er muligt ved omhyggelig kamera-opsætning på forhånd.
– Et hurtigt selvudløser-skud er muligt ved omhyggelig kamera-opsætning på forhånd.

MODHUG OG FANGST:

* Modhugget: Der er her spændingen og frustrationerne mødes når man fisker stør! Det er svært – meget svært, for størene er ofte yderst forsigtige når de sutter og dermed smager på fødeemner.
Derfor kommer de 3 vigtigste tip i dette 4. afsnit her:
1: Lad være med at placere dig mageligt på en bænk med afstand til dine stænger, for dertil er støren alt for hurtig. Sæt dig der imod på din flade helt nede ved dine stænger, – er du højrehåndet så brug venstre til at drikke og evt. ryge med, så din “trigger-hånd” er helt klar over “dine våben”.
2: Slip – så vidt muligt – aldrig dine stang-spidser af syne. Registrér smånapperi… – Opmærksomhed er kodeordet og vejen til fangst!
– Jeg sætter mine stænger op, så der er max. ti cm mellem stang-spidserne. Der gør at jeg har nemt ved at holde øje med begge to!
3: Dit modhug skal falde LIGE SÅ SNART DIN STANGSPIDS DYKKER NEDAD, – ikke ved små vibrationer!

* Håndteringen: En god våd handske kan være rigtig rar at fiksere halen med, når du forhåbentligt har fået en stør på land. Den giver dig et håndfast greb, og du undgår at skade din hånd på størens ru og skarpe benplader. De er ofte meget livlige på måtten (som du SKAL have med og våd-gjort), så hold godt fast i halen, så fisken – eller dig selv – ikke blive skadet.

* Pas på fisken: En Stør er en rimeligt hårdfør fisk, men du skal max have den ude af vandet i 3 minutter. – Derfor er det vigtigt at alt dit gear er klar til landing og genudsætning. Og skal du have en vægt på din fangst, kan du evt. veje den i nettet mest du bærer den hen på måtten. – Vej den aldrig i gællerne, og bær den aldrig i halen !!!
Efter genudsætningen kan du nemt opleve at din stør står stille i vandet i op mod 20 minutter. Men fortvivl ikke – det er helt normalt.

- Restituerende stør i vandkanten efter en brav fightindsats. Ganske normal adfærd!
– Restituerende stør i vandkanten efter en brav fightindsats. Ganske normal adfærd!

Ovenstående kan senere revideres, når jeg får lidt flere erfaringer…

– Desuden ligger der en ganske praktisk pakke-huske-liste nederst på dette indlæg, som du måske kan have glæde af:
https://ulfisk.com/2014/08/10/stor-nyt/#more-2103 

Knæk og bræk med dit størfiskeri…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s