EN ENKELT GO’

- En af de fine Loch Nees-fisk, som gav en yderst "spændstig" fight
– En rigtig fin Loch Nees-fisk, som gav en yderst “spændstig” fight

– Efter at have været passificeret af en omgang influenza-lort, fik jeg flyttet min halv-slatne krop op af sofaen og ud til min hygge-sø nr. 1.
– Og som vanligt var der fint med aktion…

Lokation: Loch Nees, Nees ved Vemb
Fangst:      Regnbueørred, 58,0 cm / 2840 gram

– Grejmæssigt havde jeg medbragt yderlighederne i samlingen i form af den bette U.L.-stang til ørrederne og det tunge gear til Størene. – For aftenens overordnede plan var at overliste en af de helt store +10 kilos Beluga-Stører…

På trods af det behagelige vejr, var der ikke specielt mange ved søen. – Kun et par smågrupper af glade unge gutter, som havde set fornuften i at tilbringe en lørdag aften ved søen, og ikke på gadehjørnet down-town Vemb city… – De blev da også fint belønnet med et par habile ørreder hver.

Jeg derimod kunne godt mærke at jeg ikke just var i topform, men fik da sendt min sildebid “til havs”, og som det er blevet en irriterende kotume når jeg fisker Stør, mistede jeg første bud efter godt et par minutters meget tung fight… 😦  Arrrgh og Øv!! – det var ellers et af de ALVORLIGT heftige eksemplarer, jeg måtte vinke farvel til dér…. En Beluga måske?…
Den næste time gik med yderligere fire forsigtige hug, som ikke overlod nok tid til at sætte krogen. – Men HØJ-intenst fiskeri!

Den sidste halve time skulle UL-stangen så sørge for at afværge en nul-tur (har utroligt nok stadig den første til gode i 2014…), og den svigtede ikke!. – Allerede femte gang den lille hystade-gule spinner driblede rundt under overfladen, blev det for meget for en større regnbue, som resolut klaskede gummerne sammen om Vibrax’en.
Yeeehaaa – det var en sommer-kåd fisk jeg havde fået hooket op. En fisk som kendte alle fight-variationer i bogen, og som bare ikke ville give op (typisk med de der fisk omkring de 3-4 kilo). – Men op kom den dog, og jeg kunne veje dens 58 cm lange korpus til 2840 gram.
– Dejlig velproportioneret fisk, som oven i købet kunne snige sig ind på top 10-eren ude i venstre menu-side 🙂

Efter en halv times tid var jeg på vej op til bilen, og dermed hjem til den ventende sofa….

- Frække farver og masser af stimuli-effekter, som ofte kan overliste en ørred!
– Frække farver og masser af stimuli-effekter, som ofte kan overliste en ørred!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s