
Tanker om Belone Belone – hornfisken – kystens mobbe-offer:
– Det er yderst sjældent jeg blander mig i andres fiskeri, men jeg er ved at være træt – rigtig træt…. – af de negative toner som i en lind strøm fremkommer på denne årstid. – Ofret er de stakkels hornfisk som nogen elsker og alt for mange tilsyneladende elsker at hade….
– For denne herlige forårsgæst er da godt nok kommet i modvind blandt visse ophøjede kystfiskere, som har realiseret følgende ucharmerende kodeks: Nedgørelse af hornfisken og udbasunering af foragt for den ved enhver mulig lejlighed, for at ophøje sig selv til “rigtig” kystfisker. – For hvis man skal accepteres som RIGTIG kystfisker må man KUN udtrykke glæde over en havørred, og SKAL altid latterliggøre den stakkels hornfisk!
Hvad sker der for dét….? 😦
– Eksemplerne står i kø på flere fora hvor unge knægte med stort håb mellem linerne, spørger til chancerne for at fange en af disse fine hale-dansende fightere. Kun for at blive mødt med svar fra selvophøjede kystfiskere som eksempelvis: “Jeg håber aldrig de kommer forbi Skagen i år” ” Behold jeres vandrotter” “Lort – de er kommet” “Møgfisk” “Pinde i røven” “Pis-Kanyle-Fisk” og “Åh nej, – nu kommer de igen…”.
Stop det nu! – Når der spørges om “Hornfisk – hvor og hvornår“, – så er der INGEN der kan bruge denne linde strøm af negativt galde til noget.
Men hvis nogen hellere vil gå en hel dag ved kysten uden nap af nogen art… – fint nok. – Men mon ikke de fleste – ude af offentlighedens lys – gerne ville krydre en havørred-løs tur med et par fights fra forårs-friske Musik-Ål…?… – Jeg tror det… Men man skal åbenbart alligevel i det offentlige rum til enhver tid huske at nedgøre den uskyldige hornfisk…. – ellers er man jo sandelig ikke rigtig kystfisker…
(Musik-Ål, Trut-fisk, Hornies, Næbdyr, med flere anser jeg som kælenavne – i skarp kontrast til eksempelvis “Vandrotter” og “Røv-pinde”).
Hvis man nu synes (- i hvert tilfælde udadtil) at det er meget sjovere med en dagslang tur uden kontakter, og umuligt vil kunne tolerere lidt spas med hornfiskene, er der i min terminologi tre muligheder for gruppen af selv-iscenesættende og selvophøjede kystfiskere:
♦1) stoppe fiskeriet, og så bare huske at hornfiskene var her før os
♦2) opsøge andet fiskeri (der er ikke hornfisk i åen og geddesøen)
♦3) natfiske – så er man som kystfisker måske også endnu mere en helt rigtig kystfisker.. eller??? – hvad ved jeg – jeg forstår det ikke?
– Men lad nu os – unge som ældre – os som ikke har behov for at udgyde et ensporet og småsnobbet fiskesyn (på bekostning af en fiskeart) – have vores glæde over hornfiskens komme i fred.
– Og jeg har bare slet ikke behov for den mere og mere udbredte “se mig, se mig – jeg hader hornfisk – så jeg er rigtig kystfisker”-mentalitet.
– For det virker i mange tilfælde kvalmende påtaget…
– Puha det gav frisk luft…. – Lige som man også kan få masser af når man med fuldt overlæg og fuld af forventning tager ud for at fange HORNFISK.
