INFIGHT MED FOSSIL

DSCN1662
– Dejligt med en dansk stør efter 6 hollandske i 2013

Lokation: Loch Nees
Fangst: Stør/ 102,0 cm / anslået vægt: 6 kilo 

– Jeg skulle bare lige ud og teste den nye U.L.-stang, men i Loch Nees er der jo også noget med nogle flotte Stør… – Jeg har givet dem et skud en enkelt resultatløs gang før, så der var ikke dømt overdrevet optimisme. – Jeg havde dog et lille ubeskrevet “Es” med i ærmet, som skulle prøves…… Glyngøres Sildebidder de lux!. – Jeg fik tyret en lækker godbid ud i suppen, klasket stangen i bank-stick’en, hældt mokka op og sat ild i tobakken, da stangen allerede begyndte at “neje” pænt…. – Modhug! Fast Fisk! – det var sgu nok lidt for godt at kroge et af de monstrøse fossiler allerede efter fem minutter. – Og det var det desværre!. For efter et par minutters fight, blev sildebidden pænt returnet. Satans! – Nå men på med en frisk bid, og et kvarters tid senere var der igen pilleri og flytten rundt derude, men denne gang var den klog nok til at spytte inden jeg fik “klappet” til den. Efter lidt mere kaffe-tobak under mere rolige omstændigheder, var der kontant bud efter den marinerede fristelse, og denne gang fik jeg enkeltkrogen sat med god timing, og en hård “jeg-har-sgu-fat-i-badekarrets-bundprop-fight” kunne begynde. Uha de er tunge de stør, og den gamle slidte Kinetec knagede beklagende under presset. Men heldigvis er Stør ret gentleman-agtige fightere og med rolige bevægelser slentrede den rundt ved bunden. – Efter fem minutters intens pres var den inde over netkanten, og kunne kort efter frigøres på afkrognings-måtten. Et hurtigt billede senere var den sendt retur i baljen, under klapsalver fra en kvartet af flinke ældre herrer på modsatte bred  🙂 Herefter prøvede jeg yderligere en halv time om jeg måske kunne få fingre i yderligere en de fine Stører, men Glyngøre-godbidderne forblev urørte. – Planen var at satse på stør i halvanden time, og dernæst lufte de nye “Vilde Vinger” i de sidste halvanden.
– Og første del af den plan blev hermed eksekveret i fin stil!

RSCN1524
– Husk at Størfiskeri altid er Catch and Release (Bøde = 1500,-kr.)

3 kommentarer til “INFIGHT MED FOSSIL”

  1. Godt set Kasper K.(og tak) – som du kan se hedder mit indlæg ikke længere “Diamond Diggin'” men derimod “Fighten med Fossilet”.
    – Jeg har nemlig fået en melding retur fra sø-ejeren om at det ER en Beluga, jeg har haft på land. Perfekt, – for det er nemlig min første 🙂

  2. Er du sikker på at det er en Diamant? – Jeg kan desværre ikke se munden på dit ellers super gode billede. Så jeg ved ikke rigtig om det kunne være en Beluga?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s