
Både før og efter søndagens tur til ørredsøen, jagtede jeg lidt arter – alle 3 i pigfinnefamilien -, og alle 3 var samarbejdsvillige…
Jeg stoppede ved en midtjysk sø på vejen til det sydjyske, og hurtigt var der bud efter den tanagokrog som agnet med regnorm daskede under mit mikroflåd. En fint møstret Solaborre på omkring de 8 centimeter huggede og røg i feltakvariet:

Herefter gik der put-fiskeri i den (læs forrige indlæg). – Og færdig med det “pjat” :-), kørte jeg til det vestjyske, hvor det gav en håndfuld Aborrer, med denne flotte fyr som den fineste:

Sidste stop var lidt længere nordpå, hvor aborrens lillebror – horken – skulle udfordres. Jeg satsede på bundmede med små-krogede tackler agnet med regnorm, men det tog dog noget tid inden der var liv i den anden ande. En rigtig god Hork kunne landes, – den var hele 15 centimeter og dermed ret tæt på både den danske rekord og også tæt på min gamle PR fra 2020 (læs evt. HORK AMOK)


En fin søndag med 6 arter til listen var ovre, – hjem til lillemor og en velfortjent omgang aftensmad 🙂