
Hmmmm, – hele hjemmekavaleriet var på aftenarbejde på min fødselsdag :-(, – og så var der jo kun éen ting at gøre: Selv sørge for at fejre mig selv…
Godt loaded med bajere, chips, smøger, flag, bøllehat og godt humør ville jeg sommer-fødselsdagshygge ved en af mine nye medespots. – Høj sol og svag vind (- selvfølgeligt, – det var jo min fødselsdag… 🙂 ) – Det perfekte dase-mede-vejr.

Jeg havde kun besøgt søen en gang før, og der gav det både Skalle, Aborre, Gedde og en lille Brasen (læs evt. KLASSISKE ARTER). Men det var egentligt kun sidstnævnte jeg skulle bruge til årslisten. Jeg plejer – selv om den for mange er ret nem – at have problemer med at finde en “slim-drønnert” til årslisten. Men hvad jeg ønskede skulle jeg få!:

Efter en god halv times ølhygge havde fiskene fundet min majsfodring, og først kom den fine 28 centimeters på land, og derefter den habile Brasen på topbilledet som målte 43 centimeter. – Perfekt! – Job Done! – Og nøj hvor var det bare hyggeligt :-). – Herefter var det afsted til åen, – mon der også faldt gaver af til fødselsdagsbarnet dér? – Åh jo, – det tror jeg da vist lige der gjorde….. (læs LÆKKER HAVS-ØRT’)