
Var jo lige i sommerhuset alligevel, og makker Peter var frisk på noget Pighvar-action på den vindblæste strand. – Vindblæst som i en ornli’ syg østen-hyler med vindstød op til hård kuling! – Men vinden kom fra øst, bølgerne var absolut tålelige og vi er vel et eller andet sted vikinger ikk’?…
Efter lidt kaffe-hygge i sommerhuset driblede vi afsted mod spottet. – Og der var sgu alvorligt gang i både vind, sandfygning og hvarrer! “Pighvar-hviskeren” Peter var hurtigt ude med et nap og en mindre rovplade i hånden – begge taget på blink. – Altid godt at blive inspireret i den rigtige retning, så jeg skiftede min jig ud med et UL-kastevenligt Hansen Fight-blink – måske det var det der skulle til for at få Pighvarren ind i min “CLUB 50“?

Hell Yeah! – Det fungede sgu bare! – En rigtig god fisk hamrede til blinket og parkerede sig straks på bunden! – WildWing’ens 5,6 fod “lange” klinge flexede max, mens Peter kom spurtende til gennem det knædybe vand. Efter 15-20 sekunders hårdt pres gav Pighvarrens “sugemekanisme” efter, og en super-fight kunne indledes. – Med en serie dybe rusk, kontante hovedrysterier og ikke mindst tre “godstogs-udløb”, viste denne fisk virkeligt hvad en Pighvar er i stand til. – Wow det var fedt!!! Jeg fik dog efterhånden overtaget, og Peter kunne kort efter gribe den flotte fisk i gællerne, og slæbe den ind på en sandbanke. Og jeg var nok så’n cirka ellevild af glæde, for med sine 52 centimeter sendte denne fisk endeligt min PR op over den halve meter. – Og vægten sagde i øvrigt flotte 2,4 kilo 🙂 🙂 🙂

Resten af turen fik jeg – ud over fygesand i alle krops-kroge… – kun et enkelt hug, mens Peter havde en fest med hele 6 Pighvarrer samt en enkelt Skrubbe. De fire var af nogenlunde beskeden størrelse, mens de to sidste lå i intervallet 45-50 centimeter – super lækre hvarrer! 🙂


Godt gennempryglede af vind, vejr og hvar diglede vi retur til sommerhuset til en forsinket men ganske fortjent frokost-hotter med tilhørende høker-bajer. – SÅ fedt at starte Pighvarsæsonen med en ny UL-rekord! 🙂 🙂