Det er gået rigtig fint med de flade i år: En håndfuld fine Pighvar, mine første tre Slethvarrer, en lækker 45 centimeters Skrubbe og senest en lille rødspætte. – Meeeen jeg skulle da også lige have den femte og sidste af vore almindelige fladfiskearter i hus, så derfor teamede jeg op med makker Peter på en tur til en efterårsmildt stemt westcoast…
Isingen er for mig blevet en efterårs/vinter-art, – det er her jeg oftest rammer den lille cafe-latte-farvede fladfisk. – Jeg havde medbragt to bundmedestænger og en omfattende buffet af agn – bl.a. lidt smelt, hornfiskestrimler og blækspruttearme…. – Og det hele fungerede 🙂
Jeg fik i alt 5 fine isinger på land. – De lå fra 29-32 centimeter (ny PR) og var rigtig flotte. – Velnærede og så tykke at de knapt var gennemsigtige, – som jo ellers er Isingens kendetegn. Peter forsøgte sig i første omgang efter Havbarsen, men måtte konstatere at det game nok var ovre for denne sæson. Herefter prøvede han også efter Isingerne, men måtte nøjes med et par hug. – Jeg havde gennem min fisketid ganske meget gang i den, og der var kontinuerligt gode markeringer.
Vi havde hele tiden håbet om at der ville komme en større Torsk forbi, men dem mærkede vi ikke noget til. – Men skulle vind, vejr og bølger arte sig i de kommende vintermåneder, vil jeg være at finde på vestkyst-høfderne – som kan være noget af en torskemagnet….
U. L. FISK 