VOLDSOM VILUGA

– 31 kilo rå muskelmasse!. – Yeeeehaaaa! hvor kan de Vilugaer altså bare fighte!!

– Det var blevet tid til at slippe UL-gearet for en kort stund, da formiddagsturen blev brugt på noget heftigt størfiskeri i Herning Fiskepark. De store stør giver en fin kontrast til det finesse-fyldte UL-fiskeri, – og så er det sgu ret fedt for alvor at “trække igennem” når de grove “fossiler” byder op til dans…

Det startede mildt sagt livligt ud med en håndfuld markante hug på mine ørredlunser, og en enkelt af dem blev kroget: – En fightglad mindre stør trak line af min kæmpemølle helt ind til den nåede modsatte søbrink!!. – Her gav den så en elegant spring, hvor efter resten af fighten var mere kontrolleret. Og efter 5-6 minutter kunne jeg dirigere denne fine Sibirer ind i vejeslyngen:

– En flot Sibirisk stør på 133 cm og omkring 13 kilo

Den livlige start blev dog afløst af nogenlunde ro på resten af min formiddagstur, så der var fin tid til nyde både kaffe, øl, tobak og det super lækre vejr 🙂

– “Gerningsstedet”. – Herning Fiskepark viste sig absolut fra sin bedste side

Men helt roligt var det dog ikke… – Et par gode hug – og nå ja endnu en fast fisk! – Jeg havde skiftet den ene ørredluns ud med en skalle, da min skumle plan med turen egentligt var at lande en god Beluga eller Viluga til årets artsliste. – Og at især disse to arter har ry for at være særligt glad for skaller, blev i den grad bekræftet!….

Min skalle blev pludseligt taget med “fuld sidevind”, og med den store beslutsomhed som den fisk kom med med, var det en smal sag at plante krogen. – Og så var der ellers dømt grov-fight med en stor Stør, som jeg ret hurtigt kunne identificere, som værende en af de to ønskede arter.
– Fisken viste sig i sidste ende at være en af de rimeligt sjældne Vilugaer, men det kostede da lige 15 minutters hårdt arbejde under den gavmilde sol at få den tæmmet… – Puha det trækker altså tænder ud ved en halv-gammel mand som mig…. 🙂

Nå men den blev da – med lidt bikseri – bugseret i slyngen, og jeg kunne på måtten måle den til 164 centimer, mens vægten sagde 31 kilo. Fedt! – Og dermed kunne jeg notere mig en ny Viluga-PR – Happy Happy! 🙂

– Et kæmpefjæs og et happy-fjæs i skøn forening

– Nå, men dagens plan var jo at tumle kæmpefisk først, for derefter at “trække af arbejdstøjet” og bare hygge med de heeeelt små arter 🙂
– Fra stort til småt – og begge dele gik godt!
– Der er to indlæg på vej, som omhandle et par rigtig fine mikroarter 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s