MEDESUCCES: 3 NYE ARTER

– En af de sorte pletter på UL-scorekortet blev – via Kasper – endeligt fjernet

– Da jeg her til morgen vendte fiskeøsen mod det østjyske, var det med store forventninger. Aftalen med Kasper fra Fiskefoto.dk var i hus, og missionen var klar; – hele tre nye UL-arter stod på ønskesedlen. – Og Kasper havde helt styr på hvor de skulle findes…..

Vi havde planlagt to stop i løbet af eftermiddagen, og chancen for succes med de nye arter var ganske stor, for Kasper havde de helt rigtige lokationer. Og det første spot – en lille fin dam – leverede stort! – Efter bare fem minutters ormebadning stod jeg med turens første nye art – en super flot Sølvkarusse 🙂

– En herlig fisk til artslisten: En smuk og velproportioneret Sølvkarusse: 23,5 cm

5 minutter og allerede yderst tilfreds. – Og efter yderligere 5 minutter var der dobbelt op på arts-lykken, for der kunne jeg lande endnu en ny UL-art, nemlig Damkarussen, som jeg har bakset en del med gennem årene, siden jeg for vel omkring 35 år tilbage fangede denne art på konventionelt grej. – Damkarusserne var ganske talrige i dammen, og vi landede tilsammen en 10-12 eksemplarer af de små fine fisk på en times tid. Kasper fik også en rigtig flot Sølvkarusse.

Damkarussen kan man godt kalde “den ægte karusse”: fine små tyksakker omkring de 10 cm

Regnen blev så’n lige kradsbørstig nok, så vi trak ud til et spændende å-løb, for at se om dagens tredje ønske-art Elritsen var i hug-humør?.

Først skulle der da lige skåles på mine nye arter, – man skal jo huske at hygge igennem når man er på tur!. – Og artsnørderiet blev heller ikke glemt, – det er der ingen risiko for når Kasper og jeg – aka “The Superfishnerds” – joiner ved vandene… 🙂

– Kasper luske-lister sig ind på Elritserne

Og de flotte små og sprælske Elritser VAR hjemme – i stor stil endda!. Med små str. 22-28’er kroge agnet med 2-3 mm store ormestykker, kunne vi overliste en ordentlig stak af den spændende mikroart, som jeg længe har villet fyre et sats af på. – Og hold da op hvor jeg – eftertrykkeligt – fik slettet den på listen over manglende UL-arter.

Vi endte vel med et halvt hundrede styks!!! – Med få undtagelser lå de omkring de 6-7 centimeter, men Kasper ramte dog en lille håndfuld over de 10 cm. Han fik i øvrigt også en rigtig flot 3-pigget hundestejle iklædt en farvestrålende yngledragt 🙂

– Elritsen er af de fineste mikroarter vi har, og findes – alt efter årstid – i mange farvevarianter

– Ret vildt at score hele tre nye arter på en eftermiddag, – det blev så art nr. 69, 70 og 71 på det ultralette gear hvis alt tælles med 🙂

Med de tre arter elimineret på “mangellisten”, begynder det så til gengæld at se noget mere udfordrende ud… – De næste “ofre” kunne godt blive Slethvar, Sortvels, Helt, Hestemakrel eller Savgylt….
– Og så er der Ålen og Laksen, som jeg “kun” har taget i saltvand – dem vil jeg gerne hilse på i deres respektive ferskvands-udgaver… 🙂

Er du til artsfiskeri eller er du bare nysgerrig på de mange fascinerende arter vi har i vort dejlige land?, – så er der timevis af læring at finde på “Kaspers Bibel”: www.FISKEFOTO.dk


 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s