
– Opsøgte noget fightaction til den nye pind, og bremsede derfor op ved Munkbro på vej hjem fra kundebesøg i Holstebro, – det var lige omkring det tidspunkt hvor eftermiddagen blev til aften, men i nærheden af en halvanden times fiskeri kunne det godt lige blive til…..
Den høje lækkerheds-faktor ved EVA-grebet fik mig straks til at smile, og de første kast fik understreget, at PENN Conflict-hjulet giver en perfekt balance i det nye setup. Agnvalget var faldet på et lille 2,5 grams mikroblink, som jeg før har haft held med.

Bare et par håndfulde kast skulle der til, inden en af de mange fine ørreder klappede til, så det sang i klingen!, – Modhug og FEEEST for enden af linen. LRF’eren fleksede mens det (overlækre er vist det rette ord) PENN 1000’er måtte aflevere en stak line til den stærke regnbue, som dog kort efter sluttede sit raid ud mod søens midte.
Jeg fik hurtigt vendt slaget, og nettet blev foldet ud samtidig med at den fightglade ørred var ved at “gå kold”. Nettet bliver lirket ind under fisken, men så lyder der et ubehageligt SMÆLD!. – Desværre en velkendt lyd, da samme skæbne overgik min Sting ved første fisk for ½ år siden (https://ulfisk.com/2017/04/03/den-grimme-lyd/)

Glæde over fisken – sorg over stangen, som nu var transformeret til en 3-delt….: Topdelen var knækket på midten – flot knæk i øvrigt…
– For helvede da hvor er jeg bare ikke heldig med mine stangkøb,- mandagsmodeller! Op i bilen og hente den altid trofaste Wild Wing, som efter 3 års fight-test har min fulde tillid.
Og med den lykkedes det at lokke yderligere to fine regnbuer med mikroblinket. Søen var fuld af fisk som altid, og humøret vendte tilbage. – Den ramponerede LRF’er må leverandøren tage sig af….


– Update på mit stang-crash følger….- reklamationsmail er sendt til Effektlageret, og mon ikke de reagerer hurtigt og positivt, – der plejer ikke at være noget ballade der fra 🙂