– Majfluefeberen raserer min krop big time, og heldigvis opstod der mulighed for en times fiskeri på en tung og regnvejrstruet søndag aften. – Men nogen gange er en enkelt time også nok…?

– Støvregnen satte sig på forruden, og blev jævnligt afløst af mere bastante regndråber. – Dog uden at det blev til mere end meget kortvarige byger, så jeg samlede den tynde fluepind, og daskede opstrøms. – Op mod mine nylige – men genstridige – bekendtskaber, som jo ikke just virkede “velopdragne” aftenen forinden…

– På vejen mod “de tunge drenge” snuppede jeg et par beskedne fisk, men der var da lige en enkelt fisk, som lavede nogle ret interessante “moves”: Små skumle og diskrete takes som skilte sig ud fra de små uelegante pjask, som de mange mindre “splash-fisk” lavede. Den fik lige et enkelt skud, og tog min forræderiske imitation med det samme. Hook up! – og så var der dømt heftig fight – grænsende til det paniske: Højt spring, filtret løsline, brændenældestik, knotbid, brombærbusk-rifter i massevis, en tur i åen (frivillig), en klatretur op af den høje mudrede brink og slutteligt en splitsekundsnær ufrivillig tur i åen, som blev afværget i sidste sekund ved at jeg hægtede mig fast i en uvenlig brombærranke…!! – Aldrig har jeg da haft en SÅ genstridig og ukontrolleret fight med tørfluestangen. Simpelthen bare en suveræn oplevelse 🙂

– Og fisken? – Den kom i nettet, men da den ikke kunne strække sig ud på 40 centimeter, stod fightindsatsen i meget stærk kontrast til størrelsen på den meget smukke fisk 🙂

Kort efter var mørket kommet noget tættere på, og jeg nærmest småløb op mod det “giftige” stræk, men nåede kun lige akkurat at se den ene superfisk napse en enkelt majflue, inden regnen begyndte at tæske ned i en lind strøm. – Ikke fordi de mange majfluer blev påvirket af de store dråber og dermed afsluttede al aktivitet, men samtidig med regnens start rumlede der en dyb torden i horisonten. – Så jeg kyllingede altså ud og driblede tilbage mod bilen gennem den nu endnu voldsommere regn, – og hvorfor skal styrtregn i øvrigt altid begynde når man er aller, aller – og det var ALLER længst væk fra bilen…? 🙂

– Men super fedt at få lov at fighte og lande en vild og voldsomt kæmpende bækørred, og dén oplevelse gjorde, at jeg egentligt bare nød følelsen af den kølende og friske regn, som snart nåede både nakke, ryg og underbuks…. 🙂