EN TIGER OG TI ÆG…

- Jeg lgger lige hovedet på blokken her... - Tigerørreden er ørredsøernes smukkeste!
– Jeg ligger lige hovedet på blokken her… – Tigerørreden er ubetinget ørredsøens smukkeste art!

– Der var meldinger om udsætninger af lidt mere eksotisk karakter i min  favorit-ørredsø Loch Nees. Mest spændende lyd i jungletromme-larmen var ordet “Tigerørred”, – en art som jeg sjældent har været i “øjenhøjde” med. Senest helt tilbage i 2012, og jeg trængte altså til et gensyn….
Og når nu jeg var på stør-eventyr
, skulle de da have et skud….
(https://ulfisk.com/2014/11/23/beluga-brodre/)


– Rekreation… – Restitution… – Efter at have tumlet med i alt 30 kilo muskuløse stør de sidste par timer, blev det tid til U.L.-hygge.
– Herligt at stå med finesse-grejet igen, og snart kunne jeg da også fornemme et par lette berøringer på min mini-gennemløber. – Lidt for lette, for der var ikke kontakt nok til at sætte den lille trekrog.

Det var der dog efter en halv times fiskeri, hvor en angiveligt 4-5 kilos regnbue? knaldede hårdt på min lille gul-grønne agn. Men om det var mine pænt brugte størfighter-arme som var i dvaletilstand, eller om jeg bare småsov, ved jeg ikke. Men trods det seriøse angreb blev den ikke ordentligt kroget, og den slap for yderligere tiltale…

Mit håb om en eksotisk gå-hjem-gevinst var dog stadig intakt, og som nævnt meget gerne en “vild tiger”. For de sindssygt smukke tigerørreder står kun yderst sjældent på udsætningslisterne ved regionens ørredsøer.

Ud for favoritspottet, som er ovre i den bagerste del af søen (ingen hemmeligheder dér), går der en dyb rende som altid holder fisk. Og i kombination med min lille gule – og ofte givtige – Vibrax Glow, var scenen sat til et sidste-øjebliks-møde med en tiger-fisk 🙂

- De hysterisk farvede Glow-spinnere får altid optimismen op...
– De hysterisk farvede Glow-spinnere får altid optimismen op, når de bringes i spil…

Læs om Glow’en her: https://ulfisk.com/2014/04/03/rod-gul-gron-go/

– Og sandelig… En lille bidsk tiger blev interesseret i Glow’en. En  tricky ting som var inde og “tygge” tre gange før jeg fik placeret krogen korrekt. – Og så var der fight!!! – En vild og heftig en af slagsen blev på imponerende vis leveret af den sure tiger, men slutteligt kom belønningen: Et forrygende skue af farver og striber i vanvittige mønstre kunne beundres i græsset – så flot!!! 🙂

Det er altså herligt når mixet af 1 del net-research, 1 del virkelighed og en røvfuld held sender den udsete art op for fødderne af éen.
Stor tilfredshed og en ydmyg tak til fiskeguderne herfra!!  🙂

– Og så til de ti æg…
– Jeg er – på trods af en times køretid – ret begejstret for at besøge Loch Nees. Naturligvis fordi heldet stort set altid er med på mine ture til “Loch’en”, men absolut også fordi parret bag søens store succes – Tonny og Kirsten – er et par yderst sympatiske mennesker, som er meget passionerede omkring deres anlæg. Det kommer til udtryk ved deres behagelige tilstedeværelse ved søerne, hvor de gør rigtig meget for at give alle en god oplevelse. – Da jeg kom op til bilen, blev dagen bare endnu bedre, for på taget stod der en bakke med 10 friske æg direkte fra Kirsten og Tonnys hønsegård! Herlig understregning af at Loch Nees bare er fuld af positive oplevelser!

Søens hjemmeside: http://www.neesputandtake.dk/ og FB-side: https://www.facebook.com/pages/Loch-Nees/272530199552506

- Altid lækkert derude i den friske vestjyske natur (Arkivfoto, ULFISK.com)
– Altid lækkert derude i den friske vestjyske natur (Arkivfoto, http://www.ULFISK.com)

 

3 kommentarer til “EN TIGER OG TI ÆG…”

    1. Ja, skønheden kan sagtens kompensere for dens beskedne størrelse 🙂
      – Herligt med søer som byder på lidt mere end regnbuer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s