2 X 2 MED 2 GAV 4

– Endnu et par korte men forrygende og hektiske ture med fire af de dejlige diamanter på land… lovely!

Størafhængigheden trænger jævnligt til et lille fix, så de tunge stænger, det store net og afkrogningsgearet er blevet kylet i øsen et par gange her på det sidste. – Godt man har en god tung-fights-pusher lige rundt om hjørnet 🙂

– Siden min stør-tur den 17. juli (https://ulfisk.com/2014/07/19/sommer-dovnerier/#more-2023) har jeg været på yderligere et par korte to-timers ture for at slå min stør-addiction ned, og begge gange viste Herning Fiskepark sig som  garant for at dulme min afhængighed af tunge stør-fights. Jeg har prøvet to helt forskellige lokationer i søerne, bare lige for at se OM der skulle være forskel på valget af stør-spot. – Ikke at jeg tror det gør den store forskel, da støren aldrig stå stille, men altid er på evig jagt efter bund-serveret guf… – Og sædvanen tro kom der sildebids-sultne stører forbi på begge ture, – også på den uprøvede plads…

– På de to ture har jeg testet sø-automatens mørkebrune stør-dej, som skulle være ret effektivt, så det har fået rimelige chancer på stang 2 for at bevise sit værd. – For det kunne jo være at denne agn var endnu bedre en sildebidderne??
– Eksperimenterne faldt klart ud til sildebiddernes fordel!: De stod for tre gange så mange kontakter, og er langt mere effektive, da de ikke falder af krogen i tide og utide…. Jeg landede ingen dej-fisk 😦
– og kan hermed ikke anbefale Stør-dej!

Nå, men fiskeriet på begge mini-ture var som så ofte før rigtig godt, og der var masser af kontakt-søgende diamantstører. Den ene tur var i øvrigt på en halvkølig formiddag, og den anden på en vold-hed eftermiddag, – så det gør åbenbart ikke den store forskel 🙂
– Eller også har jeg været heldig begge gange med at kyle mine fristelser ud lige der hvor diamanterne havde slået lejr for dagen 🙂

RSCN1907    RSCN1906
Tur 1 gav mulighed for at låne disse to fine fisk på 93,0 og 107,0 cm

RSCN1913    RSCN2146
Tur 2 gav ligeledes to super dejlige diamanter på 90,0 og 106,5 cm

2 ture a 2 timer med 2 stænger gav 4 stør (deraf overskriften) 🙂

HuHa hvor er der altså gang i den i Herning, – størfiskeriet derude kan næppe kaldes for kedeligt… – Nærmere små-frustrerende, fordi de er så møg-svære at overliste med en seriøs krogning, – for tilbud får man normalt rigeligt af 🙂

Jeg har vel haft cirka 4 hug pr. time pr. stang. – Og med de 4 stører jeg landede efter godt 30 hug (altså kun “bingo” på hver 8. kontakt), kan man snild forestille sig hvor sniger-agtige størerne er når de smager på agnen… (eller også har jeg bare sløve reaktions-skills…?).

De fire flotte fossil-fisk var ganske kort på “måtten” for lige at få pillet min røde 4’er krog ud af mundvigen. – Er man (og det skal man være) opmærksom på sin stangspids hele tiden, vil en skånsom og hurtig afkrogning være en formsag, da et kvikt modhug vil placere krogen perfekt i den aller yderste del af munden.

RSCN1908    RSCN1909

DSCN1885    DSCN2141

– Herover ses de hurtige billeder på “måtten” (som på disse ture blev udgjort af et vådt håndklæde) lagt op i samme rækkefølge, som de fire øverste fotos (med de to største fisk til højre).

Alle fire fightede virkeligt forrygende – og når man ser på billederne, kan man nemt fornemme den stærke og muskuløse krop, som sammen med den kraftige “hale-motor” udløser nogle ret imponerende fightegenskaber. – En ganske sej modstander!

DSCN1781– Her til venstre kan du se størens flotte hale, som sammen med dens spidse rygfinne giver associationer til hajen.
Men støren er en ganske ufarlig fredfisk, som slet ingen tænder har 🙂

– Har du selv været ude efter stør og er frustreret over de mange markeringer som du ikke kan få kroget, så fortvivl ikke. – Det er en del af charmen ved dette hektiske fiskeri. – For de flotte Stør er meget forsigtige i deres takes, og dermed ganske svære at få kroget.
Men heldigvis er de ret tilbøjelige til at snuse til –  og sutte på agnen, så der er som oftest godt med spænding og action når man fisker efter dem! Har du ikke været på stør-sats endnu, så prøv det !! 🙂

“Stør for Dummies 4” følger om kort tid sammen med “Stør-Nyt” 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s