
Indsatsen synes jeg ikke fejlede noget, da jeg drog på campertur til det nordjyske. Det endte dog sån’ lidt fiddy-fiddy, da jeg fejlede på nogle af de sværere targetarter, – men fisk var der såmænd nok af…
Mole 1 viste sig simpelthen for vindblæst med uklart vand og høje bølger, – den havde hverken jeg eller DMI set komme…. – Så her blev det kun til et par hvillinger og en lille mørksej. Øv! – Jeg fik dog en hyggelig snak med dansk artsfiskeri’s godfather Brian 🙂
– Så dinglede jeg lidt længere nord på, men der havde den jävla og jätte-irriterende makrel meldt sin ankomst. – og så er der jo voldsom trængsel og alarm på molerne… Øv-Æv.
Nå men så var der jo lige den sidste mole, – og her gav det fint med fisk!:




Det blev til en stak havkarusser (ingen savgylter eller småmundede gylter desværre) via lidt mini-mede oppe vandsøjlen, på spin blev det til lidt (møg)-makreller og et par hornfisk (ingen hestemakreller eller lubber desværre), og noget bundmede gav en lækker topgevinst i form af den forrygende nuttede sortvels (eeeeelsker dem!!!). Den svære hårhvarre (den som ligner en lækker chokolade-cookie) fandt jeg ikke desværre-desværre…
Lige inden det blev nat-buzz-tid fik jeg en rigtig fin ulk – eller som makker Peter ville have sagt “en stor feeed ulk!” 🙂

Jeg fortrak fra havneområdet, og dinglede ud til et forrygende lækkert strandområde for at overnatte, – HYG’LIIIIII’!


Inden det blev hjemovertid, ville jeg lige gå efter en af de arter jeg bokser med hvert år…. – Og jeg fandt da også et enkelt eksemplar som – underligt nok – daskede rundt helt alene (de plejer altid at gå i mindre flokke). Det er her den smukkeste af vore kutlingearter – den toplettede – der tales om. – Hurtigt fandt jeg isfiskestangen med påmonteret tanagokrog og fik monteret et lille stykke rejefnuller på mikrokrogen. Og dælme om ikke den ellers ofte meget forbeholdne lille fisk huggede med det samme!


Herefter forsøgte jeg mig igen med bundmede efter det der nu engang måtte hugge, – det var desværre kun hvillinger og havkarusser. Spinnefiskeriet måtte opgives, da der simpelthen var makreller overalt. – Men det endte nu alligevel som en semi-succesrig tur med en høst som sendte årets samlede antal UL-arter op på 44. Ganske odkendt – jagten fortsætter 🙂