
Hovedattraktionen på denne aften/nat-session var Pighvarrens lillebros, – den fine Slethvar. Jeg var heldig med hele tre styk fra stranden på østdjurs for fire år siden, men har ikke kunnet finde dem på “jyllands næse” siden….
Første “etape” af Projekt Slethvar foregik fra stranden på det tidligere ret givtige spot. Jeg riggede to af mine fire Cherrywood 0,7-grams UL-stænger til med klassiske fladfiskeforfang og skalrejer, åbnede en cola og satte mig til at vente på en i øvrigt voldsomt skøn sommeraften. Der gik ikke længe inden første fisk var på land, – den jävla Fjæsing!. – Jeg regnede dog også med, at jeg kunne løbe ind i den, så jeg var bevæbnet med lange tænger, så jeg kunne undgå de giftige pigge ved afkrogning:

De to timer jeg havde afsat på stranden resulterede i et sted omkring en halv snes og et dusin (for de yngre læsere; omkring 10-12 stk :-)) af de nasty’e fyre. De lå mellem 20 og godt 30 centimeter og fightede egentligt ret godt på det super lette gear. Det blev ikke til nogle Slethvar, men i sidste kast fik jeg et dobbelthug af endnu en Fjæsing og så den flotte fyr:

Der med kunne både Fjæsing og Hvilling tjekkes af på årslisten, – og så var det tungevinduestid!. Mørket havde indfundet sig, så jeg flyttede plads, riggede til og sprang i mine waders. Jeg besluttede mig for kun at satse på fladfiskene, og det gik rigtig fint. Både Skrubbe, Rødspætte og Gråtunge blev landet (alle var dog klaret tidligere på året), men sandelig også en flooooot Slethvar!!


Den kunne noteres som UL-art nummer 80!! i år (8 græske og 72 danske), så jeg fiskede veltilfreds videre. Meeeeen træerne gror bare slet ikke ind i himlen… – Jeg fandt en gigantisk Gråtunge (omkring DK-rekorden på 45 centimeter), fristede den med en stor luns saltet børsteorm, og den huggede prompte!!!. Fighten var ret voldsom på min yderst spinkle 0-3,5 grams Pezon & Michell 5 fods-pind. Jeg rodede vel med den i et halvt minut, og havde faktisk nettet en halv meter fra den, da str. 6-krogen simpelthen knækkede i krogbøjningen!! 😦 😦 :-(. Den fisk vil hjemsøge mig i laaaang tid fremover). ÆV!!!